Da vores første aftale i tirsdag blev aflyst, har vi i dag fået en ny dato. det bliver på Mandag d. 29.11.2010 kl 10.30.
Dejlig at han havde tid til os.
torsdag den 25. november 2010
tirsdag den 23. november 2010
social afdelingen
Grønlænder huset i Århus
Social afdelingen.
Kammak
Det Grønlandske Hus og Århus kommune har sammen udarbejdet et aktiveringsprojekt for grønlænder med misbrugsproblemer.
Kammak har plads ti 12 til 15 personer, hvis der er en som vil deltage, kan man selv henvende sig i Kammak personlig eller til eller til ens sagsbehandler. Det er ikke tilladt at være påvirket af hash eller alkohol.
I Kammak er der mulighed for at lære at læse, lære nået om internet og mail, og lære at skrive. Der bliver pakket for forskellige firmaer i Århus, der er udflugter med jævne mellemrum, som museumsbesøg og naturvandring. Der tages også på flere dages tur med overnatning, som går til Sorø.
Besøgstjenesten.
I grønlænder huset i Århus, har de et tilbud til alle ældre grønlænder som, er ensomme, svage, syge og eller føler sig isoleret og som er bosat i regionen midt Jylland. Grønlænder som ikke selv kan af forskellige grunde, inkluderer sig i fællesskab eller steder hvor den grønlandske kultur er.
Der kommer frivillig besøgsven hos den der er besøgsven ved ca. en gang om ugen, som kan vare op til et par timer, alle udgifter ved et sådan besøg, som transport bliver betalt af grønlænder huset, besøgsven og modtager som skal blive enige om hvad indholdet af besøget skal være.
Til Danmark?
Når grønlænder overvejer at flytte til Danmark, har grønlænderhuset her nået man skal tænke over.
Bolig
At der i boligselskaber kan der være op til flere år ventetid og at bo hos familie og venner ikke er en god løsning på langt sigt. At inden man kommer til Danmark, er det en god ide at melder sig ind i boligselskaber som koster et minder beløb. Der er henvist til internettet med et links. Hvis du har fået bolig, er der mulighed for at søge indskud ved det offentlige eller tage et banklån. Efter de gældende regler kan der ydes boligsikring
Arbejde/uddannelse.
Man skal være opmærksom på at der er nogle grønlandske uddannelser som ikke er godkendt i Danmark, en ny uddannelse kan komme på tale og man skal være opmærksom på at de fleste arbejdsområder, skal man have kurser, certifikater og efteruddannelse, selv om man har erfaring inden for området.
Økonomi
I forhold til det offentlige, har alle som er myndig, har ansvar for at sørger for at ægtefælle og børn under 18 år. Man kan få kontant hjælp hvis man ikke kan få arbejdsløshedskassen. Man skal stå til rådighed hvis du modtager kontanthjælp, være klar til at tage arbejd som er rimelig. Man kan ikke få kontanthjælp hvis man eller sin ægtefælle har formue eller indtægt som kan dække forsørgelse.
Hvis man har, modtage socialpension i Grønland, vi man miste den. Da man først er pensionist som 65 år
Hvis man vil søge om førtidspension er det efter danske regler.
Man skal være opmærksom på at de danske regler er strammer end de grønlandske, en ansøgende nemt kan tage op til et halvt år.
Sprog
For at lette adgangen til det danske arbejdsmarkedet, er det vigtig at kunne tale og forstå dansk. Sproget er et vigtig redskab i et hvilken som helst land. Hvis du ikke taler dansk, er der mulighed for at modtage sprogundervisning.
Samfundet i Danmark er meget anderledes end det man kender fra Grønland og det kan være svært at orientere sig i det nye land. Der er 4 grønlænder huse i Danmark.
Her kan du få anonymt rådgivning, i den måde man planlægger at flytte til Danmark på eller andre spørgsmål.
Hvis der flytter børn med til Danmark, skal de skrives op i en daginstitution eller skole, der udbetales børnefamilieydelse til alle familier med børn. Der kan søges om børnetilskud hos kommunen. Hvis du får børnebidrag fra kommunen i Grønland, skal du selv medbringe bidragsresolutionen til den danske kommune.
Der stilles krav til forældre om at tage del i barnets dagligdag, som at være ansvarlige i forhold til skole eller institution og deltage i arrangementer som også inddrager forældre.
Fællesspisning
Der er fællesspisning hver anden torsdag, det koster 20 kr og børn er gratis
Social afdelingen.
Kammak
Det Grønlandske Hus og Århus kommune har sammen udarbejdet et aktiveringsprojekt for grønlænder med misbrugsproblemer.
Kammak har plads ti 12 til 15 personer, hvis der er en som vil deltage, kan man selv henvende sig i Kammak personlig eller til eller til ens sagsbehandler. Det er ikke tilladt at være påvirket af hash eller alkohol.
I Kammak er der mulighed for at lære at læse, lære nået om internet og mail, og lære at skrive. Der bliver pakket for forskellige firmaer i Århus, der er udflugter med jævne mellemrum, som museumsbesøg og naturvandring. Der tages også på flere dages tur med overnatning, som går til Sorø.
Besøgstjenesten.
I grønlænder huset i Århus, har de et tilbud til alle ældre grønlænder som, er ensomme, svage, syge og eller føler sig isoleret og som er bosat i regionen midt Jylland. Grønlænder som ikke selv kan af forskellige grunde, inkluderer sig i fællesskab eller steder hvor den grønlandske kultur er.
Der kommer frivillig besøgsven hos den der er besøgsven ved ca. en gang om ugen, som kan vare op til et par timer, alle udgifter ved et sådan besøg, som transport bliver betalt af grønlænder huset, besøgsven og modtager som skal blive enige om hvad indholdet af besøget skal være.
Til Danmark?
Når grønlænder overvejer at flytte til Danmark, har grønlænderhuset her nået man skal tænke over.
Bolig
At der i boligselskaber kan der være op til flere år ventetid og at bo hos familie og venner ikke er en god løsning på langt sigt. At inden man kommer til Danmark, er det en god ide at melder sig ind i boligselskaber som koster et minder beløb. Der er henvist til internettet med et links. Hvis du har fået bolig, er der mulighed for at søge indskud ved det offentlige eller tage et banklån. Efter de gældende regler kan der ydes boligsikring
Arbejde/uddannelse.
Man skal være opmærksom på at der er nogle grønlandske uddannelser som ikke er godkendt i Danmark, en ny uddannelse kan komme på tale og man skal være opmærksom på at de fleste arbejdsområder, skal man have kurser, certifikater og efteruddannelse, selv om man har erfaring inden for området.
Økonomi
I forhold til det offentlige, har alle som er myndig, har ansvar for at sørger for at ægtefælle og børn under 18 år. Man kan få kontant hjælp hvis man ikke kan få arbejdsløshedskassen. Man skal stå til rådighed hvis du modtager kontanthjælp, være klar til at tage arbejd som er rimelig. Man kan ikke få kontanthjælp hvis man eller sin ægtefælle har formue eller indtægt som kan dække forsørgelse.
Hvis man har, modtage socialpension i Grønland, vi man miste den. Da man først er pensionist som 65 år
Hvis man vil søge om førtidspension er det efter danske regler.
Man skal være opmærksom på at de danske regler er strammer end de grønlandske, en ansøgende nemt kan tage op til et halvt år.
Sprog
For at lette adgangen til det danske arbejdsmarkedet, er det vigtig at kunne tale og forstå dansk. Sproget er et vigtig redskab i et hvilken som helst land. Hvis du ikke taler dansk, er der mulighed for at modtage sprogundervisning.
Samfundet i Danmark er meget anderledes end det man kender fra Grønland og det kan være svært at orientere sig i det nye land. Der er 4 grønlænder huse i Danmark.
Her kan du få anonymt rådgivning, i den måde man planlægger at flytte til Danmark på eller andre spørgsmål.
Hvis der flytter børn med til Danmark, skal de skrives op i en daginstitution eller skole, der udbetales børnefamilieydelse til alle familier med børn. Der kan søges om børnetilskud hos kommunen. Hvis du får børnebidrag fra kommunen i Grønland, skal du selv medbringe bidragsresolutionen til den danske kommune.
Der stilles krav til forældre om at tage del i barnets dagligdag, som at være ansvarlige i forhold til skole eller institution og deltage i arrangementer som også inddrager forældre.
Fællesspisning
Der er fællesspisning hver anden torsdag, det koster 20 kr og børn er gratis
mandag den 22. november 2010
Spørgsmål til Simon Lynge:
· Din uddannelse som socialrådgiver, kom du her til DK med det formål at tage den, eller kom det ønske hen ad vejen?
· I Århusområdet, er der andre samlingssteder for grønlændere end her i huset?
· Har du oplevet sproglige barriere mellem danskere og grønlændere?
· Lovgivning, er der nogle indsatser med sprogskole for grønlændere? Som der er for andre tilflyttere til landet?
· Hvordan ser grønlændere sig selv, når de flytter til DK, som danskere med grønlandsk baggrund, eller som grønlændere i DK?
· Finder der efter din opfattelse en vurdering/nedvurdering sted blandt grønlændere bosat i Grønland, af de som flytter til DK?
· Kender du til at der er nogle favorituddannelser eller uddannelsesinstitutioner, som er særligt populære at søge ind på ?
· Ser du et mønster i de unges ønske om at flytte tilbage til Grønland efter endt uddannelse, eller ikke? Hvis de bliver i DK efter endt uddannelse trods oprindelig plan om at rejse tilbage, hvad skyldes det så, hvad udgør deres tilknytning?
· Giver det mening at forestille sig at de som har familie på Grønland, rejser tilbage dertil efter endt uddannelse. Mens det er de mere rodløse med svagere bånd til Grønland, som bliver i DK efter endt uddannelse?
· Pigen i `teenagedrømme` siger at hun vil være dansker, undsiger de unge grønlændere deres grønlandske baggrund?
· Med hvilke ønsker for sig selv, kommer grønlændere til DK? Kommer de med ønsket om at tage en uddannelse, eller er det familiemæssige bånd der trækker dem hertil?
søndag den 21. november 2010
KILDER
Brejnrod, Poul (2007) : Sociologi. Gylling. Gyldendal
Bryld, Tine og Folkver, Per (1998) :I den bedste mening. Atuakkiorfik.
Meilandt, Mette (2006) : Evalueringsrapport for Grønlænderprojektet - et daglejerprojekt for grønlændere i Århus. Århus Kommunes arbejdsmarkedsnetværk.
Posborg, Susanne (2000) : Rejsen til Danmark - ældre grønlændere i Danmark. Skive. Formidlingscenter Nord.
Togeby, Lise (2002) : Grønlændere i Danmark - en overset minoritet. Gylling. Aarhus Universitetsforlag.
Bryld, Tine og Folkver, Per (1998) :I den bedste mening. Atuakkiorfik.
Meilandt, Mette (2006) : Evalueringsrapport for Grønlænderprojektet - et daglejerprojekt for grønlændere i Århus. Århus Kommunes arbejdsmarkedsnetværk.
Posborg, Susanne (2000) : Rejsen til Danmark - ældre grønlændere i Danmark. Skive. Formidlingscenter Nord.
Togeby, Lise (2002) : Grønlændere i Danmark - en overset minoritet. Gylling. Aarhus Universitetsforlag.
Problemformulering
Forslag til problemformulering for vores arbejde :
Hvordan kan voksne Grønlændere bosat i Danmark, opleve sig selv som ligeværdige deltagere i det senmoderne velfærdssamfund?
I hvilket omfang oplever voksne Grønlændere sig som fuldgyldige medlemmer af det senmoderne velfærdssamfund?
I gruppen har vi besluttet os for at vælge den første formulering som vores problemformulering.
Hvordan kan voksne Grønlændere bosat i Danmark, opleve sig selv som ligeværdige deltagere i det senmoderne velfærdssamfund?
I hvilket omfang oplever voksne Grønlændere sig som fuldgyldige medlemmer af det senmoderne velfærdssamfund?
I gruppen har vi besluttet os for at vælge den første formulering som vores problemformulering.
I bogen `I den bedste mening` af Tine Bryld berettes om 22 Grønlandske børn, ni piger og tretten drenge, alle mellem 5 år og 8 år, som i 1951 blev deporteret til danmark for et år, for at lære dem grundlæggende danske manerer, så de tilbage på Grønland kunne udgøre en `grundstamme` som forstod den danske kultur. De kom til at gå i Den Danske Skole, sammen med danske børn. Dette skete i forlængelse af at skoleloven for Grønland blev ændret, således at skolevæsenet blev adskilt fra kirken, og danskundervisningen styrket. (Bryld, 1998 s.9) Samtidig oprettedes en 4 årig realskole på Grønland. Som en overgang fra Den Danske Skole, til realskolen var det nødvendigt at gå et år på efterskolen.
Fra Grønlandske politikeres side var der i årene op til 1950 et ønske om at få undervisningen omlagt, så den fra udelukkende at foregå på Grønlandsk, blev på dansk. Det skete ud fra visionen om at forbedre Grønlandske unges muligheder for uddannelse, `styrke selvtilliden i mødet med danskerne,` (Bryld, 1998 s. 10) samt bringe fremskridt og udvikling til landet generelt.
Det som slår mig allermest i disse beretninger, er at børnene berøves deres modersmål. Da de ankommer til Danmark, kommer de til et land de ikke kender, skikke de ikke kender, et sprog de ikke taler eller forstår. Man var opmærksom på muligheden for at børnene kunne glemme deres modersmål, men tillagde det ikke betydning, da man troede at de nemt kunne lære det igen.
Nu ved man at modersmålet har stor følelsesmæssig og indentitetsmæssig betydning for barnet. (Vejledning om sprogstimulering af tosprogede børn §4 a s. 14)
Intentionerne med at gøre det var gode, alligevel kan det med den viden man har i dag, kun ses som et overgreb, med èt slag at berøve børn deres modersmål.
mandag den 15. november 2010
Metode
1. vi vil kontakte Grønlænderhuset i Århus.
2. Vi vi lave et interview, med en med grønlandske aner eller stor indblik i
grønlandsk kultur.
3. I hvilken grad at grønlander føler sig inkluderet eller ekskluderet, i det danske
samfund.
4. Hjemmestyret i grønland.
5. hvad deres grønlandsk fangekultur består af.
6. vi vil undersøge hvad det danske statsborgeskab har af betydning for
grønlænder.
7. vi vil læse relevant litteratur bøger og internettet.
8. Hvad vil de opnå i det danske samfund, er det uddannelse eller arbejde.
9. Har de planer om at tage tilbage tilbage til Grønland.
10. I hvilken grad føler de sig som grønlænder/dansker.
2. Vi vi lave et interview, med en med grønlandske aner eller stor indblik i
grønlandsk kultur.
3. I hvilken grad at grønlander føler sig inkluderet eller ekskluderet, i det danske
samfund.
4. Hjemmestyret i grønland.
5. hvad deres grønlandsk fangekultur består af.
6. vi vil undersøge hvad det danske statsborgeskab har af betydning for
grønlænder.
7. vi vil læse relevant litteratur bøger og internettet.
8. Hvad vil de opnå i det danske samfund, er det uddannelse eller arbejde.
9. Har de planer om at tage tilbage tilbage til Grønland.
10. I hvilken grad føler de sig som grønlænder/dansker.
værnepilgt.
Værnepligt
I Danmark er der værnepligt. Det betyder, at alle mænd der er fyldt 18 år, har pligt til at møde op til Forsvarets Dag.
Grønlandske mænd, der tager til Danmark for at studere, modtager derfor indkaldelse til Forsvarets Dag, hvor de militære myndigheder vurderer, om man er egnet til at komme i militæret.
Når man modtager indkaldelsen til Forsvarets Dag skal der svares. Indkaldelsen er et brev hvor der står hvilket sted og hvilken dato man skal møde op, samt et spørgeskema der skal udfyldes og sendes retur. Hvis ikke man svarer på indkaldelsen og derved ikke møder op til Forsvarets Dag, risikerer man at blive arresteret af militærpolitiet.
Som grønlandsk mand er der mulighed for at melde fra til Forsvarets Dag på 3 måder:
Hvis du har boet i Grønland i 10 år eller flere, kan du på spørgeskemaet afkrydse feltet om, at du har boet i Grønland eller Færøerne i 10 år eller mere og derefter sende skemaet retur.
Hvis du er i gang med en uddannelse, kan du på spørgeskemaet afkrydse feltet om, at du er under uddannelse og derefter sende skemaet retur.
Hvis du er fyldt 30 år vil du ikke blive indkaldt til Forsvarets Dag
Bemærk: Du vil blive indkaldt til Forsvarets Dag igen, hvis du ikke har boet i Grønland i 10 år eller mere, og ikke er fyldt 30 efter endt uddannelsesophold i Danmark og bliver boende i Danmark.http://www.groenlandskehus.dk/Vaernepligt.html
I Danmark er der værnepligt. Det betyder, at alle mænd der er fyldt 18 år, har pligt til at møde op til Forsvarets Dag.
Grønlandske mænd, der tager til Danmark for at studere, modtager derfor indkaldelse til Forsvarets Dag, hvor de militære myndigheder vurderer, om man er egnet til at komme i militæret.
Når man modtager indkaldelsen til Forsvarets Dag skal der svares. Indkaldelsen er et brev hvor der står hvilket sted og hvilken dato man skal møde op, samt et spørgeskema der skal udfyldes og sendes retur. Hvis ikke man svarer på indkaldelsen og derved ikke møder op til Forsvarets Dag, risikerer man at blive arresteret af militærpolitiet.
Som grønlandsk mand er der mulighed for at melde fra til Forsvarets Dag på 3 måder:
Hvis du har boet i Grønland i 10 år eller flere, kan du på spørgeskemaet afkrydse feltet om, at du har boet i Grønland eller Færøerne i 10 år eller mere og derefter sende skemaet retur.
Hvis du er i gang med en uddannelse, kan du på spørgeskemaet afkrydse feltet om, at du er under uddannelse og derefter sende skemaet retur.
Hvis du er fyldt 30 år vil du ikke blive indkaldt til Forsvarets Dag
Bemærk: Du vil blive indkaldt til Forsvarets Dag igen, hvis du ikke har boet i Grønland i 10 år eller mere, og ikke er fyldt 30 efter endt uddannelsesophold i Danmark og bliver boende i Danmark.http://www.groenlandskehus.dk/Vaernepligt.html
torsdag den 11. november 2010
onsdag den 10. november 2010
DOKUMANIA
På DR2 var der tirsdag aften d. 09.11. tema om unge grønlændere. Man kommer tæt på dem, og får deres synsvinkel på deres tilværelse, og indsigt i deres dilemmaer. Her er programomtale og notater til udsendelsen.
PROGRAMOMTALE:
Dokumania: Hjemløs
DR2 | tirsdag d. 09.11 20:50 - 21:45 [44062868]
Kom med helt ind under huden på tre unge grønlandske mænd, som kæmper for deres eksistens på gaden i København. Programmet er med i deres daglige konfrontationer med politiet, de absurde møder med de sociale myndigheder og deres hjerteskærende telefonopkald hjem til familien i Grønland. Deres eksplosioner af desperat raseri - og dybe øjeblikke af ømhed og omsorg i deres selvvalgte gadefamilie. Og underliggende i det - et dybt ønske om at høre til - et eller andet sted - overalt.
Dokumania: Teenagerdrømme i Grønland
DR2 | tirsdag d. 09.11 21:45 - 22:30 [3354719]
Inuk fylder 19 år, og det er på tide at starte på en uddannelse, men det kræver, at han flytter væk fra sin hjemby, familien og vennerne. Kims største ønske er at blive den første verdensberømte grønlandske rapper. Aylas drøm er at blive optaget på frisørskolen i Danmark, men det danske sprog driller, og Malik fortæller om sit livs største forbillede. Fire grønlandske teenagere taler ud om deres drømme om at blive voksen - en ærlig og poetisk skildring, som føjer en ny og løfterig side til historien om de grønlandske bør
NOTER TIL HJEMLØS.
De bor uhygiejnisk, og de taler om pension som en sidste udvej, når man ikke har andre muligheder.
EMIL,
Sover et nyt sted hver nat. Han ønsker at holde op med at drikke, fordi han kan mærke at kroppen ikke kan holde til det mere. Han vågner med `rystesyge` om morgenen.
Han overvejer at blive anholdt med vilje, for som han siger `kun på den måde kan jeg lade være med at drikke.`
Da han begyndte at drikke, begyndte han også at `hænge ud` sammen med hjemløse. Dem han kendte dengang, er nu døde af druk.
Han er skrevet op til en afvænningsplads. Han har tidligere uden held været på afvænning.
Jeg tror at han føler sig knyttet til sin kontaktperson Michael, som ledsager ham til afvænningsstedet.
NORTO, (med tand om halsen)
Han elsker fodbold.
Har nu i næsten 1 år boet i et nedlagt posthus. Han savner sin mor, vi ser ham ringe hjem. Han har søgt kommunen om penge til en rejse hjem til Illuisat. Han vil gerne vide om han kan få sin kontanthjælp med sig. Det kan der undtagelsesvis gives dispensation til, hvis der forinden bliver tilrettelagt et længerevarende aktiveringsforløb.
Han er ved at blive sat ind i en lejlighed, han får en seng og en smule udstyr fra det offentlige. Det bliver bragt til hans lejlighed mellem kl. 12.00 og kl. 18.00 så der SKAL han være hjemme.
Han siger at han ikke har betalt huslejen, og tror at han bliver smidt ud.
De spiller høj musik i lejligheden. Politiet kommer angående en Puma trøje i amagercentret, Norto siger at han blev presset til at holde den.
Han rejser til G. den 19. han glæder sig til at gense hvor han er vokset op. Han har været 10 år i DK. Han er også nervøs for gensynet.
NUKA, (med halsbåndet)
Mindes den dag hvor han havde arbejdet i lasten med 12 ton fisk, da han ved arbejdstids ophør, bliver kaldt op til styrmanden som har en dårlig nyhed til ham: han er blevet forladt. Forladt af sin gravide kæreste, som har hængt sig. Han tror det ikke før han tilbage på Grønland genforenes med sine grædende forældre og svigerforældre.
Ringer til sin far for at spørge efter tlf. nr. på Emil. Han har ikke talt med ham i 4 år. Faderen spørger hvordan det går. Nuka fortæller at han er tilbage i Kbh. og drikker, faren svarer at det er noget skidt. Faren vil lægge på, og ringe op igen når han har fundet tlf. nr. på Emil.
Senere ringer han hjem, det er hans yngre bror det tager den, han er travlt optaget da mændene er på jagt. Nukas Fr er der ikke, han er i Nuuk. Han ønsker gentagne gange broderen tillykke med farens fødselsdag dagen før, han vil gerne tale med sin far. Efter samtalen bliver han melankolsk.
Nukas begravelse, vi får ikke at vide hvordan han døde, men præsten siger at det var pludseligt og på uventet vis. Man kan kun tænke på selvmord.
Præsten siger i sin prædiken at Nuka har spredt glæde. Han siger til de unge at de skal stå til regnskab for alle deres handlinger.
NOTER TIL TEENAGEDRØMME:
INUK, 19 år
Holder fødselsdag. Han siger: `det er i år jeg skal rejse fra mine forældre og starte mit eget liv.` Da man ikke kan gå i gymnasiet hvor han bor, skal han rejse til byen og bo der, for at gå i gymnasiet. Han startede også på gymnasiet året før, men festede og drak, så han opgav gymnasiet efter kun en måned. Nu siger han at han er vokset op, og er klar til at gå i skole. Han har et stort ønske om at blive lærer.
Tidligere lavede han `jackass` med sine venner, nu vil han være fornuftig på gymnasiet, og ikke feste.
Han skriver sangtekster, og spiller lidt på guitar i sin fritid.
Vi ser ham på sæljagt med sin far, hvor hans mobiltlf. Ringer under parteringen af sælen. Det giver et meget tydeligt billede på det dilemma de unge grønlændere står i, med dybe forankring i traditionerne på den ene side, og den moderne udvikling på den anden side.
KIM, 18 år.
Han har lyttet meget til musik, siden han var 10 år gammel, han breakdanser og vil være rapper. Hans ven Mick hjælper ham med teknikken. Han bruger sin mobil meget som redskab til at lave musik. Hans mor syntes at han er dygtig til det. Han rapper sit nummer `drømmen` på gaden, det lyder fint.
AYLA, 15 år.
Hun siger at hun hellere vil være dansker, men accepterer at hun er grønlænder. Hun vil blive bedre til dansk, for bedre at kunne gennemføre en uddannelse. Efter endt skolegang, vil hun i frisørlære i DK `lige meget hvad der sker, tager jeg til danmark.` Hun maler for sin fornøjelses skyld, vælger lyse farver når hun er i godt humør, og mørke når hun ikke er.
Forældrene blev skilt da hun var 2 år, og er siden da flyttet meget frem og tilbage mellem sine forældre, fordi hun ikke kan vælge hvor hun helst vil være, hun syntes at det har været hårdt.
Hendes drøm er at leve et roligt liv i et hus i København. Hun VIL være dansker.
MALIK,
Han er den ældste søn af tre. Hans far har været alkoholiseret, men er nu tørlagt. Han er glad for sin far og respekterer ham, som han udtrykker det `du har overvundet dine prøvelser.` Vi ser ham spille vistnok basketball, og sejle på fisketur med sin far, og de hygger sig hjemme foran TV med de yngre brødre, som er en del yngre. Han værdsætter trygheden i familien, som han sikkert har savnet i de år hvor faren drak.
mandag den 8. november 2010
Mit kendskab til Grønland/grønlænder
Jeg har en del venner og familie der har boet /bor i Grønland Når jeg tænker på Grønland er det med blande følelser. Først tænker jeg på et umådelig smukt land med meget is og sne på om vinteren og meget frodigt om sommeren . De grønlænder jeg har kendskab til her i Dk er at de allesammen elsker deres land meget højt og savner den flotte natur og de store vider og den ro der er. Jeg har en fætter der bor der sammen med sin kone og deres grønlandske adopterede børn . De arbejder der begge to og i deres fritid arbejder de i en kirke med at hjælpe børn og unge der. Min fætter og kone siger at mange børn selv må stå op og gå i skole og klare sig selv da deres forældre er for fulde, til at tage sig af deres børn . Mange unge bliver desvære nødtil at tage til Dk for at læse og mange flytter ikke tilbage igen og ofte har de grønlænder der bliver her i Dk svært, ved at tilpasse sig det danske samfund og falder nemt i et misbrug . Dem der klare sig i Dk har ofte fundet sammen med nogle, der har samme opfattelse af tro eller andet. Jeg må med skam i livet tilstå, at jeg selv faldet i og er forindfattet med en forventning til de grønlænder jeg møder på min vej, at de sikkert drikker alt for meget og ikke kan passe job og ikke tager sig af deres børn på en forsvarlig måde. Jeg har mødt grønlandske forældre i minpratik i bønehave og nogle af de grønlandske forældre passer desvære til mine fordomme. At grønlænderne ikke kan passe deres børn på en forsvarlig måde men har heldigvis også mødt andre der er glimrende forældre. Jeg vil glæde mig til at beskæftige mig med det emne vi har valgt og finde helt præcis ud af hvad vil vil arbejde med og undersøge om der er hold i det jeg på forhånd tror og hvis det forholder sig sådan så måske finde svar hvordan det kan være at det er sådan .
forforståelse for grønland
Voksne grønlænder kan have en tindens til virkelighedsflugt via stoffer og alkohol. Og selvmords procenten er høj blandt grønlænder. Det flyder med påvirket grønlænder på Christianshavn og på københavns hovetbanegård. Grønlænder kommer fra et fanger samfund. Grønlænder han deres egen kultur, og musik traditioner. Desuden tror Grønlænder på det overnaturlige. På grønland er der olie diamanter og guld. Grønland er værtens største Ø. Grønlænder slår deres hunde ægtefæller og børn.
Forforståelse om Grønlændere
Min forståelse er efter jeg har boet på grønland i 2 år er. Grønlændere er et venligt folkeslag, som andre har været med til at ødelægge. Jeg oplevet at mange hang ud på hjørner ofte med en dåse øl i hånden og en smøg i munden, de var, ekskluderer fra de koder i den sociale kontekst som andre har påtvunget landet og dens folk, men de var også inkluderet i det fællesskab som deres misbrug gav. Grønlændere er et jæger- og fanegerfolk, som har levet af naturen og med naturen, som boet i bygder, som var små bosteder langs kysten, fisket/jaget samt samlet bær om sommeren, for at have mad nok til vinteren. Efter at de blev eller flyttet til de større byer, hvor der ikke var ret meget arbejde til den eller også var det nået nyt som ikke lå lige for i det liv de hade haft i de små samfund. Deres identitet som det fangefolk som de var, forsvandt. De skulle starte på bar bund og lære at leve i et større samfund. Nogle tog stadig på vandet og på jagt om sommeren, men der kom love om hvem der måtte have våben. Mennesker boet tæt sammen, unge mennesker som blev gift, boede hos deres forældre, mange gange ikke sammen, da pladsen var lille. Der kunne stå boliger tomme med det var til de som blev ansat til forskellige jobs fra andre lande. Der kunne opstå slagsmål i familierne, nogle gange på grund at de ikke kunne udfylde tiden, som de gjorde i bygderne, hvor de levet sammen i det fællesskab for at overleve og alle kende sin plads, hvor de alle bidraget hvor de kunne.
Deres udvikling skete over meget få år dengang jeg var der, var udvikling sket over 50 år og der er sikkert sket meget siden da nu 20 år efter.
Når der var lønningsdag og fuldmåne, ja så gik jeg ikke ud. Det var for farligt. Og mange kom ikke på job derefter.
Men der var også de grønlænder som var medlem af afhold foreningen, om det var sådan i deres virkelige liv, ved jeg ikke. Men nogle af medlemmerne var dem som også komme de sociale koder og var i gode stillinger. Jeg ved at grønlænder kan have det svært i dagens Danmark, de mødes med blikke, som siger nu kan det kun gå galt og de er sikkert fulde, det er nogle sikkert også, men der er også mange grønlændere som indgår i gode sociale relation og job hvor der ikke er det jeg kalder druk og misbrug. Nå jeg må hellere stoppe.
Annette.
Min forståelse er efter jeg har boet på grønland i 2 år er. Grønlændere er et venligt folkeslag, som andre har været med til at ødelægge. Jeg oplevet at mange hang ud på hjørner ofte med en dåse øl i hånden og en smøg i munden, de var, ekskluderer fra de koder i den sociale kontekst som andre har påtvunget landet og dens folk, men de var også inkluderet i det fællesskab som deres misbrug gav. Grønlændere er et jæger- og fanegerfolk, som har levet af naturen og med naturen, som boet i bygder, som var små bosteder langs kysten, fisket/jaget samt samlet bær om sommeren, for at have mad nok til vinteren. Efter at de blev eller flyttet til de større byer, hvor der ikke var ret meget arbejde til den eller også var det nået nyt som ikke lå lige for i det liv de hade haft i de små samfund. Deres identitet som det fangefolk som de var, forsvandt. De skulle starte på bar bund og lære at leve i et større samfund. Nogle tog stadig på vandet og på jagt om sommeren, men der kom love om hvem der måtte have våben. Mennesker boet tæt sammen, unge mennesker som blev gift, boede hos deres forældre, mange gange ikke sammen, da pladsen var lille. Der kunne stå boliger tomme med det var til de som blev ansat til forskellige jobs fra andre lande. Der kunne opstå slagsmål i familierne, nogle gange på grund at de ikke kunne udfylde tiden, som de gjorde i bygderne, hvor de levet sammen i det fællesskab for at overleve og alle kende sin plads, hvor de alle bidraget hvor de kunne.
Deres udvikling skete over meget få år dengang jeg var der, var udvikling sket over 50 år og der er sikkert sket meget siden da nu 20 år efter.
Når der var lønningsdag og fuldmåne, ja så gik jeg ikke ud. Det var for farligt. Og mange kom ikke på job derefter.
Men der var også de grønlænder som var medlem af afhold foreningen, om det var sådan i deres virkelige liv, ved jeg ikke. Men nogle af medlemmerne var dem som også komme de sociale koder og var i gode stillinger. Jeg ved at grønlænder kan have det svært i dagens Danmark, de mødes med blikke, som siger nu kan det kun gå galt og de er sikkert fulde, det er nogle sikkert også, men der er også mange grønlændere som indgår i gode sociale relation og job hvor der ikke er det jeg kalder druk og misbrug. Nå jeg må hellere stoppe.
Annette.
Abonner på:
Opslag (Atom)