Feltstudie på Kofoeds Skole, tirs. 14. dec. Kl. 14.00 – 17.00
Informanten, lederen af Kofoeds Skole, Ågade i Ålborg, Kurt Hansen.
Informanten fortæller om det udstillede kunsthåndværk i salgsmontren, om hvordan eleverne er meget kreative til at finde på nye ting at fremstille og kombinere former og farver.
Inf: Kender I den her, det er voks, den er over 1000 år gammel, det er ligesom en loddekolbe, så varmer man den op, de gamle mumier har fået sådan noget på. Man kan male både på træ og på stof.
Os: Så mange af tingene det er noget de måske har lært hjemmefra.
Inf: Nej.
Os: Nå, men de er hurtige til at fange det.
Inf: Men de har, man kan se at når de sidder og arbejder…Ja man er nødt til at finde på noget at lave. De laver også perler. Mange af de ting de laver ligner noget fra Sydamerika. De ting der, de kører på hele den side af jorden
.
Inf.: Nogle af de ting de laver, de minder om indianerstammernes, det er egentlig meget sjovt.
Os. : Ja det er det. Den har nu været fremme i mange år, den der kæde der. Hvor stammer den så fra?
Inf: Jamen den er jo blevet ført med, de er jo åbenbart kommet den vej fra, for man har jo åbenbart gener med. Tilfælles med Sydamerika.
Ja man er nødt til at finde på noget at lave. De laver også perler, glasperler. Mange af de ting de laver ligner noget fra Sydamerika. De ting der, de kører på hele den side af jorden. De har været den vej rundt jo, og har udvekslet, og byttet. Det er meget sjovt når man studerer lidt i det. Det er ikke så mange år siden at der blev lavet sådan nogle prøver der
Os: Altså genetiske?
det der så er underligt det er at på den vestlige halvkugle, den anden side der hvor samerne er, der er der ingenting, de har ikke noget tilfælles. Der er ikke mere end 70 km. over østkappen, ikke? og den er dækket af is det meste af tiden. Så de har stået der med lanser og spyd.
.
Os: Ja?
Inf: De havde i hvert fald ikke noget til fælles.
Inf: Nu gør vi jo meget ud af julen. Det er følsomt for dem.
Os: Hold da op, de er flotte, med flag på.!
Inf: Ja, der er en der er i gang med at lave et ur.
Os: Et Ur?
Inf: Ja
Os: nåh ja nu kan jeg godt se det! Har I nogle juleaften for dem ?
Inf: Den 23. holder vi juleafslutning og frokost for dem.
Os: Så der er ikke noget juleaften, så skal de finde andre steder?
Inf: det har kommunen, jeg har jo så nogle billetter til at dele ud af.
Os: Er der så nogle der opsøger det?
Inf: Ja nogle gør.
Os: Er der lige mange mænd og kvinder der er hjemløse?
Inf: Der lidt overskud på mandesiden. Men der er også mange kvinder, der også er hjemløse.
Os: Har de børn?
Inf: Ja, som er fjernet.
Os: Det må være inde fra Naarsaag af, med alt det grønne (ser på et lille maleri på væggen)
Inf: Ja han er så lidt mere til is, han har lavet om på det rigtig mange gange, der har været meget mere is på fjeldene.
Os: Så der er altså slet ikke nogle der har deres egen bolig på nogen måde?
Inf: Jo, jo men, men det er også en af de ting de skal lære, det er at bo. Hvis de aldrig har sovet alene, aldrig har boet alene. Når man så kommer til Danmark, så skal de jo have en bolig. Og hvordan gør man så det, så står de bare og kigger. Så holder de en kæmpe fest, og så bliver de smidt ud, så det skal de så lære. Det er nogle af de færdigheder de mangler, mange af dem. De har rigtig svært ved at fastholde en bolig.
Så har vi et lille akvarium her, som en slags terapi.
Os: Det er hyggeligt.
Inf: Vi har også været på grønland, i en børnehave, på et tidspunkt havde vi lavet 14, vi kalder dem strandstole. Med forskellige logoer på, dem afleverede vi så på et børnehjem, der var simpelthen ikke et øje tørt.
Inf: Så er der kaffe og te, værsegod. Jeg står bare her. Jeg skal br
Inf:og så har jeg samlet noget sammen som I får som omhandler de ting jeg snakker om her, I kan kopiere det, eller læse på skift.
Os: Tak det er rigtig dejligt. Det er vel nok et flot pyntet juletræ, med hjemmelavet pynt. De kors der er lavet af flettede stjerner, det tror jeg også at de andre der er. De er egentlig bare sat sammen ike.
Os: Kan du så snakke grønlandsk?
Inf: Nej det kan jeg ikke, og det kommer vi lidt til, hvad fordele og ulemper er ved forskellige ting. Lidt forhistorie er at Kofoeds Skole her i Ålborg er 10 år gammel, og jeg startede det i sin tid for Kofoeds Skole, og jeg tog til København for at lære at arbejde med grønlændere. Der har de arbejdet med grønlændere i 30 år, og jeg tænkte på at det er da underligt som det var gået i ring. Man startede på Kofoeds Skole, så var man der og så var man lidt ude, så var man lidt på Christiania, og så kom man tilbage, og så døde man. Så gik det op for mig at der var noget som hed misforstået omsorg eller omsorg uden perspektiv. Det betyder ikke at man ikke arbejder me Man arbejder med dem i en god mening
Os: At det ikke giver fremgang.
Inf; Ja, og så gik det op for mig at det må være metoden der er forkert. Jeg fik faktisk mulighed for at metodeudvikle omkring det her, da det var nyt i Ålborg. Og så startede jeg ud på det her, og stødte på en masse sjove og underlige ting på vejen. Jeg har arbejdet med andre kulturer, men jeg har aldrig mødt nogle som var et helt andet sted. Altså den store forskel på den her målgruppe det er at de er et helt andet sted. Det var en udfordring, fantastisk stor udfordring, og jeg kunne simpelthen ikke finde ord for hvad forskellen var, og øh en af embedsmændene i Århus, han elskede simpelthen at drille mig, hver gang jeg snakkede om grønlændere, og grønlænderarbejde, han sagde hele tiden: Kurt giv mig to, giv mig to ting som er den store forskel på grønlændere og andre, og jeg stod og stampede i gulvet og sagde, jamen der er stor forskel, for det har jeg jo selv mærket, også når jeg har arbejdet med danskere, hvor man siger at de er alle sammen i samme målgruppe, ja, men der er meget stor forskel på dem, de er et andet sted, og jeg gik faktisk og, øh.
Os: Når du siger andet sted, hvad mener du så?
Inf: De mangler fundamentet, det var det, jeg kunne simpelthen ikke komme på det, hver gang der var nogle stridigheder imellem dem. Når der var ting de ikke forstod. Jeg har 4 børn og 10 børnebørn, og har læst i en bog, og det mindede utroligt meget om dem, men det var jo voksne, det var jo voksne, og når du presser voksne, så går de helt tilbage til..
Os: Til gamle reaktionsmønstre..
inf: Yes, og så går de helt tilbage, så kan de kun forstå at tale grønlandsk, dem som kan det, der er faktisk også nogle, som ikke kan. Så går de helt tilbage og stamper i gulvet og slår hovedet ind i væggen, og det var faktisk det, som jeg kunne genkende. Ordene for det, de er at de simpelthen ikke har fundamentet.
Os: Gennem den tidlige opvækst?
Inf: Ja, de har simpelthen ikke fundamentet. Og nu har der jo været rigtig meget fokus på det her, de senere år, med film om grønland, og det viser sig jo at hvert 3. barn har jo været udsat for misbrug og omsorgssvigtet på det groveste. Det er simpelthen så grelt, så begyndte det jo at give mening, og så kunne jeg jo fortælle ham i Århus det, hø, hø. Det er det det er, ikke, og så har han ikke drillet mig siden.
Os: det vil sige at de fleste grupper har haft en nogenlunde fornuftig og omsorgsfuld. opvækst?
Inf: Ja, der kommer ikke ret mange flygtninge og indvandrere der ikke har et fundament, de har en masse skader senere, men fundamentet det har de. Men her hvis vi ser det rigtigt voldsomt, og det…
Jeg har så allieret mig med en psykolog som kommer her og superviserer os en gang om måneden, og det var egentlig hende, der sagde jamen Kurt du kan jo nok forstå, man kan ikke bygge noget ovenpå noget som ikke er der, så man skal først have lavet fundamentet, så nu arbejder vi med voksne, med respekt og værdighed, men det er faktisk det her nede som vi skal have fat i. Det er noget af en udfordring. Så vi skal lige have det vendt rundt, så hvis man ikke ved det, så går det galt og så kunne jeg pludselig begynde at se alle tingene i det, hvorfor det var galt hvorfor virker integrationen ikke, hvorfor virker misbrugsbehandlingen ikke. De snakker om integration, hvor jeg snakker om socialisering, det er jo det første der skal til. De snakker om integration, de er slet ikke klar til, det er de færdigheder, at lære at bo ikke, alle de ting som vi forventer, når de kommer her til Danmark, at det er noget som de kan. Nogen de skal lige have lidt hjælp ikke! Ja hø hø. Vi snakker om i Ålborg her, her har vi omkring 200, det er store tal ikke.
Os:Jo det er, er der ikke en stører koncentration her end i Århus?
Inf: Jeg tror at det er nogenlunde det samme, men øh, de sagde at de surfer lidt frem og tilbage. Alle grønlændere ved at der er noget der hedder Ålborg, for det står jo på alle pakkerne som kommer til Grønland. De flytter lidt frem og tilbage mellem København og Ålborg. Men København er jo der hvor der er flest, og så ved de at der er noget der hedder Christiania. I København og Ålborg er nok der hvor koncentrationen er højest. I Århus er koncentrationen nok lidt mindre end i Ålborg. Og så er der Esbjerg jo. Så er der lidt færre i Randers, og Viborg og i Odense.
Ja, så det viser sig så, at hende her psykologen er født og opvokset i Grønland, og har også arbejdet i Grønland også, med familier, så hun vidste..
Os: Hun vidste virkelig hvor skoen den trykkede.
Inf: Ja, så jeg sagde, hold da op hende skal jeg have fat i. Det er 6 år siden nu at jeg mødte hende, og hun har været til meget gavn.
Os: Vil det sige at I nu har en størrer % del der ligesom falder godt ud, end før?
Inf: Ja, og så fandt vi jo ud af at det der er vigtigt, det er at holde fast i en struktur, ikke også. Nej det betyder nej, om det så tager 5 timer så skal det accepteres som et nej. Og alt, så skal man jo huske på at al misbrugsbehandling i Danmark, det er jo terapi, ikke. Og så skal man forestille sig, at de her mennesker, de har ikke ord for følelser. De har aldrig lært de ord de har for følelser, derfor reagerer de som de gør, det betyder ikke at de ikke har ondt, de ved bare ikke hvad det hedder.
Os: Nej!
Inf: Og når man skal til udredning ved psykolog, så spørger de så `og hvordan har du det så?`, allerede der er de hægtet af, ikke!og så kikser det. Og sådan er det også i misbrugsbehandling `fortæl din historie, og hvad følte du så?` ikke også? Så sidder de der og føler sig dumme og så trækker de sig. Derfor virker det ikke. Så der skal man skabe et sted, hvor der er rart at være, hvor man føler sig forstået, og hvor der er tid til at høre efter og at være, og så kommer det næste, sprogundervisning. Så skal de på sprogskole. De er ret dårlige til dansk ikke, når de kommer, de fleste af dem. Så skal de på sprogskole, det holder jo heller ikke. Fordi de kan jo ikke modtage undervisningen, og så omsætte det. De kan ikke sidde stille så længe, ligesom vores børn, så springer de rundt, det har de jo gjort i Grønland. Og så har de jo gået i skole i halvdelen af tiden, eller måske en fjerdedel. Så alt det der, det hænger sammen Og det var det jeg fik øje på, hvor jeg tænkte, at nu ved jeg hvordan jeg skal arbejde med dem. Man skal have god tid, og så skal man ned og have fat, og have bygget noget, som man kan bygge ovenpå, og så begynder det at virke. Derfor har vi nogle grupper som har valgt ikke at være fulltime på misbrugssiden, de bliver rigtig gode til dansk, og når vi har besøg fra Kofoeds Skole i København, de kommer med deres elever også, og ihh så har vi det så sjovt, og der bliver holdt tale, så er der tolk, så bliver det oversat til grønlandsk. Da har vi faktisk et rigtigt godt eksempel på en grønlandsk kvinde, da hun kom her, da kunne hun overhovedet ikke udtrykke sig på dansk. Efter 21/2 år, da kunne hun faktisk selv gå til lægen. Vi repeterede ved at hun spurgte mig, om det som hun skulle spørge lægen om. I starten tog jeg med, så sad jeg der uden at der var et pres, så sad hun og kiggede hun på mig, som om nu er det Kurt der skulle sige noget, men hun talte demonstrativt dansk, for det gør vi her, men det gør man ikke de andre steder, hvor man arbejder med grønlændere, der er det grønlændere der er ansat, og det er skidenemt, og der er faktisk en som har skrevet en bog, om det der at det er misforstået omsorg at man kan leve 30 år i Danmark, uden at kunne tale dansk. Fordi det er for nemt, der ertolk på hele tiden. Det er ikke hvert år at jeg bruger tolk, jeg bruger kun tolk når det har en eller anden juridisk konsekvens. Alt det andet det skal de lære, og det tager dæleme lang tid. Så vi snakker om år.
Os: det er jo noget de har gavn af resten af livet, når de får det lært.
Inf: Ja, og vi står jo inde for at det her med repasterering, med et rigtigt fint ord at vende tilbaget til, det har vi fået at vide at det må vi ikke bruge, for de er jo ikke flygtninge, de er jo danske det stammer fra krige, det at blive sendt tilbage, og at vende tilbage det er ikke det samme, der skal jo være noget at vende tilbage til. Men det kan man ikke sige om danskere. Det er jo et af jeres spørgsmål. De falder ned mellem to stole, de er så dårlige klædt på til at klare sig i det danske samfund, især de unge.
Jeg har et godt eksempel på en ung som kom på Kofods Skole op til påske, vi havde set ham i netværket, det er det fine ved at have så mange elever som vi har, det er jo at de er de bedste opsøgende medarbejdere vi har.
Os: Ja, ja.
Inf: Alle grønlændere de kender jo hinanden, de kender i alt fald dem som kommer herinde, og onkler eller andet.
Os: Så de ved når der er kommet nogle nye.
Inf: De kommer trækkende med ham, han havde været her nede omkring. De kommer så med ham to dage før påske, da så han virkelig dårlig ud, og så tænkte jeg, i Danmark skal man på jobcentret, for at blive registreret, i kommunen det var han ikke blevet endnu, han havde nok været her et par måneder før vi fik øje på ham, og sikkert et par måneder inden. Så tager jeg ham med ned på jobcentret, som man skal, så de kan lære det, og så går vi så hen til skranken, og så siger jeg `Det er mig der hedder Kurt Hansen, jeg kommer fra Kofoeds Skole, jeg har en ung mand her, frisk ung mand, grønlænder. Som gerne vil registreres, så siger jeg så `og han forstår slet ikke dansk` så kigger hun så på ham, så siger hun jamen det skulle du jo have sagt. Da havde han været dernede faktisk, og fået sådan en stak papirer.
Os: Nåå, ja, som han slet ikke vidste hvad han skulle stille op med.
Inf: Ja og så var han for ung, så havde hun sagt at han skulle ned på ungdomsafdelingen, og det vidste han heller ikke hvad var, og man spørger jo heller ikke nogen. Papirerne lå bare et eller andet ated, i en eller anden hule. Men han havde klaret sådan en samtale..
Os: Uden at vise at han ikke forstod det.
Inf: Og det er de gode til. Det er de gode til. Det har vi skrevet en artikel om, den skulle have været i Politikken, men så fik vi lidt kolde fødder. Men vi har gemt den, så den får I med. Men det giver lidt svar på de der ting, de bliver simpelthen misforståede. De misforståede og sagsbehandleren misforstår, og så går de hver til sit, og tror at der er bare styr på detDeet er fejfmatchinh. I det grønlandske sprog der indgår der noget som hedder, `kan du hjælpe mig` og `hjælpe mig` det betyder gøre for mig, og det betyder det jo ikke for os, og derfor sætter de sig hen, for jeg har jo lige sagt at jeg vil gøre det for ham. Derfor bliver de opfattede som skide dovne. De forstår tingene fuldstændig anderledes end vi tror.
Så kan det være at du ved det, men det er ikke sikkert at I ved det. Ved I hvorfor grønlændere når de siger Okomut, Esbjerg 283 de siger tallene på dansk. Hvorfor siger de tallene på dansk når de er grønlændere.
Os: Nej det har vi slet ikke fået snakket om. Jeg tænker at det er noget med at komme op at køre?
Jeg syntes at det er rigtig sjovt, i den grønlandske kultur oprindeligt, har kun tallene op til tolv, eller til 24 nogle steder. Der er jo ingen grund til at stå og tælle femhundrede edderfugle, når du kun skal bruge fem. Det er opbygget sådan at alt det vi ikke skal bruge, det koncentrerer vi os ikke om. De stiller pludselig op med tal til 24. Og så har de jo så lært at det er nemmere at sige tallene på dansk. Så kommer det næste spørgsmål, når de ikke har ord for følelser og de ting der, vil det så sige at den grønlandske kulturordbogen, den gamle grønlandske ordbog for ord på dansk, den er så tynd (viser med fingrene ) Dem som vi arbejder med, de kan så mange ord på dansk. Den nye Danske ordbog, den er sådan (viser en anseelig stører afstand med fingrene) så kan I jo godt se komikken. Så på den måde, opfattede de ting på er fuldstændig anderledes måde end vi tror. De er dårligt stillet med det danske sprog, med de der ord:
Os: Er de heller ikke bedre til at aflæse hinanden, når de ikke har ordene for det?
Inf: Jo, de er. De taler uden at sætte ord på.
Os: Så de kan godt se hvordan du har det? Selv om du ikke behøver at sige det?
Inf: Ja, de tænker det kan han sku` da se, hvor dum er han? Kan du ikke se hvordan jeg har det?
Os: Men de er også meget kreative, så de er vant til at skulle bruge øjnene?
Inf: Sådan et godt billede for at forstå det der, er hvis to danske mænd kører op til Blokhus, det gør man nogle gange her, så har man sådan en ramme med, med seks øl. Så lige inden solen den går ned, så kan den ene godt sige til den anden `er det da ikke flot hvar? ` Det er simpelthen så flot. Men hvis det var to grønlandske mænd, så ville de nok have flere af de her med (hanker visuelt op i en ramme øl) De ville aldrig finde på at sige at det var flot, der er da ingen grund til at spilde ord på noget som den anden godt selv kan se. Det er spild af ord. Og så skal I forestille jer, at når de kommer til grønland, så snakker vi alle sammen hele tiden, hvad snakker de om? Og det er mest mændene. Kvinderne de kan godt finde ud af at sidde og snakke sammen i små grupper, mændene de sidder og ser sure ud. Hvad de ikke er, men det er åbenbart mere afslappende at være sur, eller se sur ud, så pludselig giver det mening det hele når man øh siger tallene på dansk ikke, og der er ingen grund til at sige det som den anden selv kan se. Jeg syntes at det er genialt, det har ikke noget med at være dum at gøre, vel! Det er jo bare..
Os: Vi kan jo få lang tid til at gå med at sige `hvor er det skønt vejr i dag, der er ingen sne` det ville de ikke stå og sige ?
Inf: Nej, det er spild af snak Og så en anden ting, det er når de viderebringer information, det er ikke ligesom når vi skal viderebringe en historie, så kan vi godt finde på sådan at lave lidt om på den, sådan at det lyder lidt mere sandsynligt. Eller et eller andet. Eller trække lidt fra, for det lyder bare for voldsomt. Eller vi tænker, at så mente hun nok det, med det som hun sagde. Det er vi rigtig gode til, det kunne de aldrig finde på. Fordi i de gamle kulturer, så kunne det have den konsekvens at en boplads uddøde, hvis der blev sendt forkerte informationer rundt, så e rdet lige meget om det er rigtigt eller forkert, de videregiver det lige som det er blevet sagt.
Os: Ja hvis de fik forkerte informationer!
Inf: Ja så derfor blev det sagt lige nøjagtigt som det blev sagt i sin tid. Der blev ikke lavet om på det. Så der har vi lidt at lære.
Os: Det er nogle gange et tegn på…Et ord på grønlandsk, det fylder jo sådan her (viser med fingrene)
Inf:Jeg bruger nogle gange ordet okomut, det hedder et projekt nede i Esbjerg, som jeg har noget samarbejde med, det betyder varme, kom ind. Men hvis du spørger 7 forskellige grønlændere om hvad det betyder, så får du 7 forskellige svar. Det prøvede jeg så for at blive bekræftet, nogle siger at det betyder kom i læ, nogle siger at det betyder afskærmning, men det går ud på det samme, nogle siger at det betyder kom ind i varmen, men det er egentlig meget sjovt at det er sådan det hænger sammen, ikke?
Os: Joo.
Inf: Godt. Hvordan grønlændere ser os, når de kommer til Danmark, de ser os som verdensmestre på alle områder, de ser os som herremænd. Øh, de er skræmte, de stiller ikke spørgsmål..
Os: Nu siger du at, hvordan de ser os, er det ikke hvordan de ser sig selv?
Inf: Okay, så kan vi vende det den vej rundt. De er ikke udfarende, altså de, de kunne aldrig finde på at gå hen og spørge om noget, og det har jeg så spurgt den om hvorfor de ikke gør det. Og forklaringen er at de føler sig dumme. Når de kommer til Danmark og ikke forstår alt det, så skal jeg ikke være dum. Det går simpelthen igen, og de stiller sig ikke op forrest i døren, de kommer måske og kigger, hvis døren til vejlederen står åben, min dør står altid åben, men hvis jeg så ser travl ud, så kommer de ikke og spørger om noget. Så når jeg lige har lidt tid, så husker jeg at gå ind og sige `jeg kunne se at du kom forbi, ville du spørge om noget?`
Os: Det vil sige at I er meget bevidste om jeres kropssprog?
Inf: Ja, og det hænger sammen med de store vidder, man kan jo se på lang afstand at det er jo Kalle der kommer der, det kan man se på travet, det er de gode til at aflæse. Og mimikken, de er så fantastiske til at bruge og aflæse mimik. Og så kommer de jo her til os, hvor de virkelig føler sig mindre værd, men indeni der er de stadigvæk stolte, og de har da virkelig noget at være stolte over. Der hvor de kommer fra.
Os: Hvad så hvis I giver dem ros for noget de laver?
Inf: Så får de tårer i øjnene.
Os: Så det vil de gerne have? Det kan bevæge dem, at der er nogle som roser dem? Så mere stolte er de ikke end de gerne vil have at nogle roser dem?
Inf: Ja, det rør dem. Det er rart. Da vi var nede og aflevere de tæpper der på julemærkehjemmet, da stod de jo med tårer i øjnene.
Os: Og det var både mænd og kvinder?
Inf: Ja, og ved juletid, vi kender det jo lidt ikke, vi tænker på traditioner fra vores barndom, det har de også i sig. Og så må I huske at de her, de har haft en opvækst hvor jul var forbundet med noget som de måske var bange for, fordi de jo drak, og måske skød hovederne af hinanden, så de flygtede måske over til en eller anden tante . Det var en glædesdag på den ene side, og måske et mareridt på den anden side, og det er det som de arbejder med. Og så har de en anden ting også, nemlig at de føler at de har svigtet deres børn også, dem som har børn. Det kommer frem i dem til højtiderne, og nu skal vi også have lavet julegaver til dem, og det når de måske ikke, det glipper igen i år. Så sætter de alt muligt i værk, for så har man da gjort noget, men det er ikke sikkert at det fører til noget.
Os: Men I går ikke ind og gør dette for dem altså, de skal selv?
Inf: Nej vi støtter dem og vejleder dem, men vi går ikke ind og laver noget for dem. Det kan godt være en svær øvelse i starten det kan være lidt hårdt at holde igen. Men vi er med til at skabe kontakt til deres børn og deres familier.
Os: Okay, som kommer på besøg her, eller? Tager I med dem ud, hvis de ikke selv kan komme af sted?
Inf: Det kan vi godt finde på, men det er mere hvis de skal ringe til Grønland så hjælper vi dem med det. Vi baner vejen for dem.
Inf: Her i Ålborg har man jo faktisk valgt, vi har jo presset på med rigtig mange ting da vi fandt ud af, hvad skal der til for at lave en løsning for hele gruppen og for den enkelte, hvordan får vi styr på hele flokken. Det er den eneste kommune i Danmark, hvor der er en grønlænderafdeling.
Os: Altså i kommunens administration mener du?
Inf: Ja, hvor der sidder socialrådgivere og økonomifolk og boligrådgivere.
Os: På kommunekontoret?
Inf: Ja de sidder det samme sted.
Os: Hvor længe har det stået på? Er det fordi her er så mange grønlændere, at de har set behovet?
Inf: I knap to år. Før var de delt ind i distrikter efter hvor de bor jo, det er de jo i alle kommuner, så sidder der en sagsbehandler, men hvad ved de om grønlandsk kultur? Han møder ikke, og hun møder ikke, og hvorfor det? Nu er det samlet et sted, og så er der samarbejde med os og med det grønlandske hus, og så vi er med til dels at lære sagsbehandlere og økonomifolkene lidt om hvorfor har de smidt deres papirer væk, og sygesikringsbevis og hvorfor har de ingen pas?
Os: Og det fungerer godt?
Inf: Ja, og der er nogle af de andre kommuner som er ved at få øjnene op for det her. Det løser jo op for nogle ting, så der er en chance for at få lidt styr på det fra starten af, så det ikke får lov til at fylde.
Os: Ja, simpelthen ved at kende lidt til deres forhold og bevæggrunde?
Inf: På grønland foregår alt jo i det samme hus, politimesteren sidder i den ene ende, og måske en sygeplejerske og læge i den anden ende, det er det nære. Her er det tre kilometer ud til den, og fem kilometer ud til den, de har ikke en chance.
Os: De kan slet ikke overskue det!
Inf: Skal vi prøve at kigge på om der efter min vurdering finder en nedvurdering sted blandt grønlændere i grønland. Der er noget der hedder at gå på fjeldet. Det var når man blev udstødt, eller når man var tæt på det. I de gamle samfund måtte man ikke være en belastning for helheden, lokalsamfundet skulle kunne fungere, for eksempel måtte man ikke slås, tænk hvis man kom til at skade den bedste jæger eller fanger, så ville samfundet uddø, derfor havde de regler for det. Det gamle råd, som skulle lave nogle regler for hver gang der var nogle stridigheder, så de havde noget at holde sig til, allerede dengang var det med følelser cuttet af, det kunne man ikke belemre andre med. Dem som ikke kunne indordne sig der, de måtte gå den anden vej. Det var ikke sikkert at de var så gode til at fange noget. Det var sådan ikke familiens problem, eller de to eller tre familier der var. Dengang blev man jaget på fjeldet, men det hører sammen med overlevelse i den sidste ende. Der er faktisk nogle som tager til Danmark i stedet for.
Os: Okay, så det er ikke altid de mest velfungerende der kommer? Det hænger stadigvæk ved? For at lade de andre være i fred.
Inf: Ja, man fortrak for fællesskabets bedste.
Os: Vil man ikke modtage hjælp når man bor deroppe,?
Inf: Ikke hvis man er udstødt. Så er der nogle steder der er mere attraktive end andre, dem fra østgrønland for eksempel, når de kommer til Nuuk bliver de moppet, så er det faktisk nemmere at komme til København eller Ålborg, hvor de også bliver udstødt, lidt. Dem fra østgrønland er ildeset, og de taler et helt andet sprog. Men de er mærkelige siger de andre.
Os: Dem som tager til Danmark, er det af nød. Det er ikke fordi de tænker, nu kan vi få et job? Og uddannelse?
Inf: Det er der nogle der gør. Nogle rejser herned hele familien med børn. Så finder de ud af at der ikke er noget job at få, i Danmark er det nemt at få en bolig, men svært at få et arbejde.
Os: Men bistandshjælp kan de jo så få alle sammen.
Inf: Ja, i grønland er det omvendt, der er det lettere at få et arbejde, men sværere at få en bolig, ikke! Og men når de familier kommer til Danmark, så skal børnene jo i skole, og skolegang i grønland er ikke nødvendigvis det samme som i Danmark, vel. Her skal børnene derhen og være der hele perioden, og det begynder at knibe lidt, og alle grønlændere de kender hinanden, og så er man sammen med nogle, og de begynder på noget misbrugsværk, og så ligger de voksne derhjemme ikke, og børnene skal i skole, og så går det op i hat og briller. Børnene bliver så fjernet, og så står forældrene så der og bliver skilt eller de banker hinanden eller får bank, det er voldsomme ting der foregår, og det har ikke været synligt, fordi det foregår i de der små lukkede, og de anmelder jo ikke hinanden og så ender de på skadestuen, de ser mærkelige ud når de ender her.
Os: Så der skal meget til før de anmelder det?
Inf: Der skal rigtig meget til, vi forsøger at få dem til at anmelde det. Det jeg gør, er at jeg siger at jeg vil gerne gå med dig over til politiet, og lave en anmeldelse, men og det lykkes nogle få gange.
Os: Men du har ikke pligt til at anmelde det?
Inf: Det kommer an på hvad det er. Det er nemlig en balance, ellers er du pludselig færdig i den her branche, og kan ikke komme tæt på mere, hvis alt skal anmeldes. Det går sådan lidt på skift, men det er ikke alting Man kan stå model til, vel.
Os: Men så snakker I vel sammen her i huset om hvad..
Inf: Ja så snakker vi sammen medarbejderne her i huset, og socialrådgiveren om hvad vi kan være med til. og det er specielt i forhold til børn. Vi har faktisk mange på 12 år som kommer her, og det kan man jo ikke blive ved med at se på, at de bor ude sammen med de andre, og specielt pigerne ikke! Så bliver de gravide lige pludselig ikke. Og vi har sendt en hjem i år, og en sidste år, for at føde og de er blevet i grønland, for det viser sig at de har fået nogle færdigheder, som har gjort at de har fået status, og for dem at føde sit barn der hvor familien er det er faktisk bedre for dem, for sådan er de jo selv vokset op. For her, her kan de jo slet ikke forstå at her, der bliver de altså fjernet, og det skal de have at vide inden.
Os: Men er der nogle, der lige som i gamle dage, går ind og hjælper dem?
Inf: Altså der skal være nogle i den anden ende til at tage imod dem, ellers giver det jo ingen mening.
Os: De har vel heller ingen penge, så I skal hjæpe dem?
Inf: Ja der går vi ind og støtter og vejleder dem, og kontakter også familien. Fordi hvis nu de er udstødt af familien, så duer det jo ikke.
Os: Nej for de har ikke penge til selv at rejse.
Inf: Nej for så er det bedre at blive i Danmark, og så få barnet fjernet.
Os: Det vil sige at det gamle ansvar, som de gerne vil have genindført igen på grønland, hvor man ligesom løfter i flok, samtidig med at du holdet det individuelle ansvar overfor børn, det er det som I forsøger at styrke ved at de tager et fælles ansvar?
Inf: Lige præcis, og der er det at de ikke forstår, at de ikke kan beholde deres børn, fordi de vilkår er de jo selv vokset op under, de forstår ikke at det ikke er okay her, når det er det i Grønland. Der er vi nødt til at tage en snak med dem om det for at være sikre på at de forstår det. Og så skal de jo vælge selv, hvad de vil, og det kan jo godt være lidt svært.
Inf : Nedvurdering af Grønlændere imellem, er det det du tænker på?
Os: Det var netop det der med om de blev set ned på af andre, hvis de tager til danmark.
Inf: Så kan man sige hvorfor kommer den her gruppe som vi arbejder med, hvorfor kommer den ikke i det Grønlandske hus, det er fordi de er udstødt af de bedre fungerende grønlændere, og det er så også svar på hvorfor de velfungerende grønlændere som kommer til danmark og får en længerevarende uddannelse, de kan godt se, at det.. hø hø det er næsten en umulig opgave.
Os: Der er lang vej hjem der.
Inf: Og hvis de endelig skal nå derop igen, så bliver de simpelthen mobbet ud af hjemmestyret, før hed det landstinget..
Os: Af selvstyret, nu er det selvstyret.
Inf: Ja af selvstyret, næste gang hedder det regeringen, og så håber jeg på at der er nogle flere kvinder med, for jeg tror nemlig på at kvinderne kan genopbygge det. For mændene og de familier som nu sidder på magten i Grønland, de kan ikke gøre det, det er simpelthen en umulig opgave for dem, og der er mange grønlændere som, velfungerende grønlændere som gerne vil tilbage, men de kan godt se at der er ikke noget at gøre. Der er den der elite, så er der et mellemlag, og så er der dem her, ikke.
Os: Nu snakker du om at de bliver udstødte af de velfungerende grønlændere i det grønlandske hus, hvis nu de har nogle pårørende der, familierelationer som kommer i det grønlandske hus, som er bedre end dem, det er ikke sådan at de bliver inkluderet sammen med dem?
Inf: Nej, det eneste tidspunkt hvor de er samlede alle, det er til begravelser.
Os: Var det ellers ikke det vi fik at vide nede i Århus, at hvis der var nogle som var svage så havde de en chance for at komme ind og være med?
Inf: Jo, og det er den eneste lille åbning der kan være.
Os: Det er hvis der er en familierelation?
Inf: Ja, og det har vi også set nogle som øh som kommer her hos os, som har været oppe i det grønlandske hus til et foredrag ved Lars Emil, hvor han talte om misbrug og sådan. Men de sidder alene.
Os: Hvor lang tid går der før grønlændere bliver hjemløse, altså går der år inden?
Inf: Nej, det starter det jo med faktisk med det samme, lidt afhængig efter hvad årsagen den er, hvis de er udstødte, så starter surferiet med det samme, ikke også!
Os : så det er ikke noget med at der går 5 år, og de har mistet arbejdet.
Inf: Arbejdet, nej de er ikke engang kommet i gang. Når man ikke kan sproget, når man ikke kan tale dansk, ikke kan møde til tiden, og kæmper med at holde sig ædru, så..
Os: Så de er slet kommet i gang?
Inf: Nej, og så har de ikke struktur på noget. Det er ting som vi forbinder med at have arbejde. I grønland, det som de kender, der er der måske 4 – 5 grønlændere om det samme stykke arbejde, der er en der har været heldig, ikke! Det er sådan noget de forbinder med at have arbejde, hvis ikke de kommer den ene dag, så gør de måske den næste. Hvis man kommer ud så virker det. Vi har ikke fokus på arbejde, men de lærer nogle færdigheder som de kan bruge, og lige pludselig kommer de og siger, nu kunne jeg egentlig godt tænke mig at arbejde
Os: Kommer de så tilbage her til huset, og ligesom hjælper lidt til?
Inf: Det gør de nemlig, de har fået en højere status .
Os: Så er de en slags forbilleder for de andre?
Inf: Det er de nemlig. Så kan de andre se at det kan føre til noget. Og 80 % af dem som er rejst tilbage til grønland har fået arbejde eller er kommet i uddannelse, og vi er i kontakt med dem. De mailer til os, og ringer til os, og vi hører fra andre i grønland, at det er fantastisk at det går dem godt. Det er bedre end lønforhøjelse, faktisk.
Os: Jeg tænkte på de brugere som kommer her i huset, finder de sammen i fællesskaber, eller er de kun sammen når de er her i huset?
Inf: Nogle af dem, så har de det til fælles at de ikke vil ud at drikke, og så skal de til at lære om, hvad snakker vi om når vi ikke er berusede, og det er faktisk helt nyt for dem.
Os: Så de støtter hinanden lidt i at holde igen med drikkeriet?
Inf: Ja, det er noget som de skal træne.
Os: Det gælder jo også os andre, hvad taler vi om når vi ikke er på arbejde, vi taler om arbejde.
Os: Nu siger du at de ikke er hjemløse, hvad mener du har de alle sammen et sted at bo, eller ?
Inf: De bor rundt ved hinanden, det og en anden..
Os: Altså bor de rundt ved hinanden, sådan på skift med en plasticpose i hånden.
Inf: Ja sådan er det, vi har nogle som har været hjemløse i 8 år.
Os: Hvad så når han kommer og banker på døren, accepterer de andre ham så bare uden videre, det er ikke sådan noget man spørger om
Inf: Det kan jo være at den som står der har selv fået hjælp, enten her eller i Grønland hvor en dør har stået åben. Det har de meget meget svært ved at sige nej til.
Os: Det er da alligevel en solidaritet der vil noget. Hvad så når de flytter videre, er det når de så bliver uvenner?
Inf: En rigtig grønlænderfest, det er når de drikker nærmest et kasse bajere hver, og ryger en masse hash, og så ender det med at de banker hinanden, og så flytter de efter det. Det er de så vandt til, at det er sådan det foregår.
Os: Det er ikke sådan at de kommer og spørger om de kan være der, og så kommer der måske en anden og flytter ind.
Inf: Ja den snak skal man have med dem inden.
Os: Jeg kan godt forstå at de måske ikke kan finde ud af at bo selv, åh fordi de er vandt til at bo mange sammen, fordi der er mangel på lejligheder.
Kan det ikke tænkes at der er en tre stykker som har kommet ud af et misbrug, og som kan støtte hinanden ved at bo på et værelse, og så sige at de vil bo sådan, og vil ikke have nogle til at flytte ind. Det kan de måske ikke.
Inf: De vælger som regel at bo selv så, jeg spurgte en som havde været hjemløs i 8 år da vi var ved at flytte, der var ikke nogle af de andre som havde lyst til at hjælpe med. Jeg spurgte hvad er det bedste ved at flytte, er det fordi det er for koldt ude, eller hvad tænker du?
Han sagde nu har jeg en nøgle, nu kan jeg låse. Og det andet det er at når jeg vågner om morgenen, så skal jeg ikke tænke på hvor jeg skal sove i nat.
Os: Hvad så hvis der er en familie med børn og det hele, så kommer der også bare nogle og vil flytte ind der?
Inf: Ja,
Os: Der er ikke noget med at tænke, jamen de har nok i sig selv?
Inf: Det er så et problem det der med børn og misbrug af børn.
