Det er sent så dette er en kopi

HVAD ER SOCIALISERING?

© Flemming Ravn Neft,
lektor, cand.mag. et art.
Opdateret 25. november 2009


Den gængse definition på socialisering er, at det er den proces, hvormed et individ bliver gjort egnet til at leve og fungere i det samfund, som han eller hun vokser op i og er (bliver) en del af.

I denne proces tilegner vedkommende sig almindeligvis sociale, kulturelle, familiemæssige og religiøse normer samt evnen til social kognition (kognitiv lagret viden om, hvorledes man begår sig i sociale situationer, herunder læser/forstår andre menneskers hensigter og motivationer).

I sammenhæng med socialisering er vedkommendes færden i sociale arenaer af stor betydning for at et barn og en ung kan danne sin identitet. Et begreb som gruppepres er også interessant i denne sammenhæng.

Når man taler om socialisering, er flg. fire begreber vigtige:

# Den primære socialisering betegner omsorgen og opdragelsen i hjemmet (familien). Individet præges af familiens kultur, normer og regler.

# I den sekundære socialisering foregår omsorgen og opdragelsen i en (som regel offentlig) institution, f.eks. vuggestue, børnehave, folkeskole eller sportsklub. Gennem påvirkning fra institutionen (f.eks. lærere) og kammerater indoptager man det omgivende samfunds kultur, normer, regler.

# I VORES SENMODERNE TID falder de to socialiseringsformer sammen - altså primær og sekundær socialsiering - og man taler om dobbeltsocialisering. Dette skyldes, at mange forældre i Danmark er udearbejdende, og Staten i høj grad bliver en slags "surrogatmor".

Man regner med, at en persons proces med at blive (dobbelt) socialiseret er afsluttet, når han/hun fylder 20 år. På dette tidspunkt skulle samfundets normer være blevet overført til den enkelte - og personen skulle være egnet til at fungere / begå sig / klare sig i samfundslivet.

# Man taler også om tertiær socialisering. Dette begreb kan henvise til to fænomener: 1) Socialisering gennem medierne - mediesocialisering - som er mediernes (herunder reklamers) påvirkning med hensyn til dannelsen af normer og mode - og denne påvirkning er meget stærk; og 2) indvandrere og flygtninge, som skal lære at begå sig et nyt land mht. normer, kutlur, social omgangstone samt at kunne fungere i samfundslivet og begå sig i selve "systemet" (f.eks. hvordan man henvender sig på et kommunekontor eller stemmer ved et folketingsvalg).

Der findes mange fremtrædende socialpsykologer, der teoretiserer over, hvorledes individet dannes i samspil med det samfund, vedkommende lever i. Altså, at det i høj grad er samfundet, der er med til at forme den enkelte. Læs evt. mere om den amr. socialpsykolog Erich Fromm.