”Mennesket er et subjekt, et jeg, som har frihed, ansvar og
menneskeværdighed.
Mennesket må aldrig betragtes som et middel. Mennesket er altid
et mål i sig selv, hvilket betyder, at det altid kan gøre krav på
respekt for sin egen skyld.

Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes
mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser,
og som også er parat til at tage ansvar for sine beslutninger.

Ifølge det humanistiske menneskesyn bærer mennesket på
bevidste og skabende kræfter. Det er et socialt væsen, som er
afhængig af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og
andre som omgiver det.

I det humanistiske menneskesyn er mennesket mere og større end
sit biologiske og økonomiske værd. Det er under hensyn til
menneskeværd, at alle mennesker er lige. Dette hindrer ikke, at
hver enkelt person søger at udvikle egne evner og muligheder men
er af betydning i forståelsen af, at menneskets værd ikke er knyttet
til funktioner og egenskaber, men til eksistens.

Kilde: Det Etiske Råd 1995”

Vores menneskesyn ligger i det meget tæt på der som er beskrevet ovenfor, både i forhold til vores arbejde er det vigtig at kunne inddrage de mennesker som det omhandler. At vi kan ”inddrage teorier om identitet, dannelse, udvikling (kognitiv, sproglig, følelsesmæssig, motorisk) imperativ for at hjælpe mennesker med særlige behov. Den åbenhed og imødekommenhed, som vi møder mennesker på, er en balancegang mellem at give og få, uden at miste sig selv. http://www.kempler.dk/det_humanistiske_menneskesyn.asp