Samtale med Simon Lynge man. d. 29. nov. 2010 i Grønlænderhuset, Århus.

Socialministeriet kom med et postulat i 2003 at der er 700-800 af de personer som er i en socialt udsat position og det seneste tal som vi har prøvet at arbejde med det var jo så et tal på omk. 2000 pers som er i en socialt udsat position i Dk det er igen ud af e t antal på ca.10.000 pers af grønlandsk afstamning, og det er et forholdsvist højt tal i %. Århus kommune har lavet en undersøgelse på hvor mange der i en so. 2008 de kom frem til at der er ca.150 pers. Ud af en grønlandsk befolkning på 1040

De har selv været i kontakt med 125 og vi regner med at der er mindst 25 til som vi ikke har været i kontakt med. og vi har lavet en ny undersøgelse for nyligder viser at de 150 de passer stadigvæk godt .men i vores dækningsområde som er midtjylland er det omkring 400 det er ud af en befolkning på 4000 der er født i Grønland.

Der rejser hvert år ca. 500 personer fra grønland til Danmark, og ca. 400 rejser den modsatte vej,det giver en årlig tilvækst på 100 pers. Af disse er det ca. 10 pers. Som kommer med det formål at bosætte sig permanent i Danmark. Der kan være flere som gør det hen ad vejen, men som udgangspunkt er det kun 10 der allerede ved ankomsten til Danmark har det som deres dagsorden.

Det har vist sig, at de som får sociale problemer eller misbrugsproblemer mens de er her i landet, for dem er problemerne opstået mens de opholdt sig i Grønland. Problemerne opstår ikke fordi de er Grønlændere i Danmark. Langt de fleste trives godt der hvor de befinder sig i Danmark, men danskerne ser dem som grønlændere i Danmark, ikke som danske statsborgere.

Uddannelsessystemet på Grønland er blevet udbygget således at grunduddannelser og håndværksuddannelser kan tages i Grønland. Der er også et lille universitet i Nuuk. Det vil sige at de unge som kommer her for at tage uddannelse, det er videreuddannelse på et højere niveau end det var tidligere. I skolerne i Grønland undervises der fra 3. klasse i dansk, så alle har sproglig baggrund for at uddanne sig.

Den unge pige der i filmen `Teenagedrømme`, udtaler sig meget utvetydigt at `jeg vil være dansker` hendes udsagn skal ifølge Søren Lynge ses som et ønske om at skabe sig en tryg fremtid i Danmark, ikke som en undsigelse af sin grønlandske baggrund. Der er ikke belæg for at sige at unge i Grønland ikke ønsker at vedstå sig deres grønlandske baggrund.

Da hjemmestyret sidste år blev til selvstyre, var der tre overvejende grunde til at Grønlænderne med stort flertal stemte for.

· At grønlændere blev anerkendt som et folkeslag.

· At grønlandsk blev anerkendt som hovedsproget i Grønland

· At Grønland fik selvbestemmelse over sin undergrund og ret til at indgå aftaler om udvinding.

Et eventuelt overskud af en udvindingsaftale vil give nedslag i bloktilskuddet fra Danmark til Grønland, som med hjemmestyrets indførelse faldt fra 300 mill. Kr. til 100 mill. Kr.