Sprog.
At kunne mester et andet sprog end sit modersmål. ”Et veludbygget modersmålet er et solidt fundament for at arbejde med dansksproglige udvikling”. (S. 5 §4a nyhedsbrev fra lotte) Dette er vigtig at modtagerens forudsætninger af information. Dette gælder særlig, når man kommunikerer på tværs af kultur og sprog. F.eks. er det væsentlig at overveje, om modtageren kender til de ting og procedurer, der i en dansk institution hverdag anses som selvfølge. Som eksemplet fra tidligere med ”samling” eller hvorfor man taler om ”frugt”, når man endelig mener eftermiddags-/ formiddagsmåltidet og måske endda ikke spiser nået frugt, men nået helt andet. (S. 4)
I Mogens Sørensens bog. Dansk, kultur og kommunikation. 3 kap. Skriver Vibeke Toft Jørgensen om Tosprogede børn.
Kapitel handler om andetsprogstilegnelse og modersmål og hvordan pædagoger kan hjælpe og støtte tilegnelsen af det danske sprog og samtidig have respekt for den enkelt tosprogethed. Modersmålet også kaldt første sprog som man har lært. Andet sprog er et man har lært. Sender end sit modersmål. Når eksempel grønlændere flytter til Danmark, og ikke har et fyldestgørende dansk sprog, er der mulighed for at tilegne sig dette, ved at tage kurser i dansk, men også et hvilken som helst sprog. Der har været en del debat i 2006(s.77) om hvornår det er et fremmet sprog eller et andet sprog. Her var der snak om, om at give engelsk status som andet sprog her i Danmark, men det blev ikke vedtaget. Både i Danmark og andre lande har sprog en høj status, selv om Danmark ikke er vant til sproglig mangfoldighed, men mange andre lande som Belgien, Canada og Schweiz er det snarer en undtagelse, hvis de ikke er tosproget.
På side 78 kommer der flere forslag på hvad tosprogethed er, taget ud fra Nudansk ordbog.
I folkeskolelovens §4a,stk 2omtales de sådan ” ved tosproget børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk. Og lærer først dansk i sammenspil med dansker i sociale sammenhæng.
Men børn af forældre med to kulturer, hvor den ene er dansk, hvor barnet taler begge sprog lige godt, ikke er omfattet §4 a.(s.78).
Modersmålsundervisning blev indført i 1976. Indtil 202 var den gratis for alle børn med et andet modersmål. (s.80) derefter var det valgfrit for den enkle kommune. Men i dag er der stadig gratis undervisning af modersmålet, hvis man kommer fra et EU-land, det gælder også for børn fra Liechtenstein, Island og Norge, men for Grønland og Færøerne ” skrevet ind i folkeskoleloven som berettigede, til modersmålsundervisning, uden henvisning til specielle aftaler).
Thomas og collier har forsket i USA, hvad modermålsprog gør for at lære andet sprog.
Det forklarer forskerne bl.a. med, at børnenes omverdensforståelse og begrebsdannelse er knyttet til det første sprog. Vi lære at satte nyt i forhold til allerede eksisterende vidne og sprogkundskaber. Hvis man fjerner modersmålet, fjerner man børnenes forhåndsvidden og sproglige forudsætning for at lære. Der kommer til at mangle” knager” at hænge ny viden op på ( Holmen 2006a) (s.81)
Med respekt og i møde kommen hed over for mennesker med et andet modersmål end Dansk, har man større chancer for at modtageren også forstår hvad vi siger. Det sproglige rummer også det non verbale sprog, som er en stor del af en samtale. Hvis det talte sprog og det non verbale ikke stemmer overens, så er vi ikke troværdige