Kultur i Grønland
Det er tankevækkede at man nu kan læse i Socialpædagogen (1.okt. årgang 47. 2010. s 6 til 15), at Grønland vil tilbage til en gammel kultur, som har set ud til at fungeret for det grønlandske folk i mange år, før 1953.
Før 1953, var den enkelt grønlænder inkluderet i et stærkt fællesskab, som var i de enkelte bygder. Det var et individuelle og fælle ansvar at tage del i børnene opdragelsen. Dem som kunne tog på fiskeri eller jagt det var ofte drenge og mænd, kvinder hjælpe med at flå dyr og rengøre fisk. Der var ikke nogle som blev ekskluderet fra det sociale fællesskab.
Da man begyndte at flytte fra bygderne og til de større byer, især omkring 1979 og i forbindelse med at der kom hjemmestyre, blev det pålagt den enkelt voksen, at de skulle varetage ansvar at se efter sine børn selv, passe et arbejde på fast klokkeslæt og andre ansvars områder, som kom fra hjemmestyret. Det fællesskab som den enkelte var inkluderet i, var væk. jeg kunne forstille mig, at det enkelte menneske følget sig ekskluderet fra et samfund de kendte og derfor blev magtesløs.
Det er det de igen vil prøve at genskabe det stærke sociale fællesskab og stadig beholde den enkelte individuelles ansvar. Finde dem som er hverdagens helte, som andre kan se som forbilledet(s.6).
Mariane Krogh Andersen omtaler i sin bog GRØNLAND MÆGTIG OG AFMÆGTIG
”At så mange familier i Østgrønland påtager sig ansvaret med at passe et plejebarn, fordi forældre enten er døde eller ikke kan passe barnet af sociale årsager, er en tradition fra gammel fangersamfund”.
Simon Lynge omtaler også om det sociale fællesskab, hvor alle var inkluderet i de opgaver der var i en bygden.
Simon Lynge omtalte, at når de holder spise sammen aften. Var det med hensigt at føre gode sociale integreret grønlænder sammen med minder sociale integreret grønlænder. Der kunne opstod at de opdaget, at der var familie bånd mellem nogle fra de to grupper. Dette gjorde at de minder stærke grønlænder, blev inkluderet i en social stærk familie og fik det nemmer i Danmark, de var blevet en del af et fællesskab. Derved kunne et mønster måske brydes og i stedet for at være ekskluderet fra samfundet, blive inkluderet. Men de kunne være inkluderet i et fællesskab med andre som også var ekskluderet fra samfundet. Derved have et fællesskab og ikke være ene. Simon Lynge nævnte også at dem med sociale problemer i Danmark, også havde dem, da de boet på Grønland. De kom ofte fra en familie som var socialt resurser svage, den sociale arv gør sig også gældende her.
Jeg har prøvet at få en grønlandsk kvinde til at skrive lidt hvad hun oplevet da hun kom til Danmark. Men har inu ikke hørt fra hende, ved at hun har en grønlandsk mor og dansk far. Morderen har i periode, et alkohol misbrug og kan forsvinde i flere uger, faren har været selvstændig og kan forsøge sin familie. Hun er selv blevet mor og der er ikke nogle problemer med at tage vare på sit barn. For mig virker det til at hun er blevet inkluderet i det danske samfund, med arbejde og en familie hun er glad for. Men kun mine tanker.