stadig sent

HVAD ER SOCIALE ARENAER?

© Flemming Ravn Neft,
lektor, cand.mag. et art.
Opdateret 20. juli 2010



I socialpsykologien taler vi om, at individets identitet dannes og vedligeholdes i kraft af de relationer og roller, som vedkommende har i de grupper og miljøer, det færdes i og er en del af. Dette gælder både i og uden for hjemmet.

Man kalder disse offentlige rum for "sociale arenaer", og de kan være yderst ganske forskelligartede, eksempelvis:
# En sportsklub (f.eks. håndbold, tai chi, skak)
# en uddannelsesinstitution (f.eks. hf, gymnasium, hhx, htx, Kaospiloterne)
# moderne internetbaserede sociale netværk og computerspil (f.eks. Facebook, Twitter, ICQ, MSN Messenger, Elitedaters.dk, Boyfriend.dk, Girlfriend.dk, Dating.dk, Counterstrike og World of Warcraft)
# netværk, kommunikation og sms'en via mobiltelefon
# noget som relaterer til den unges seksualitet (f.eks. gay pride, den lokale ungdomsklub eller det lokale hetero­diskotek)
# en parti­politisk ungdoms­forening (SFU, KU, Venstres Ungdom, Enhedslistens Ungdom, DSU med videre)
# en græsrods­bevægelse (f.eks. Folkebevægelsen mod EU, Amnesty International el. Greenpeace)
# et fritidsjob (f.eks. flaskedreng i Irma, barnepige)
# en fagforening (f.eks. LO ungdom)
# dannelsesrejse til udlandet (f.eks. i kibbutz, hippietur til Indien)
# en etnisk ungdomsklub (f.eks. klub for tamilske unge)
# en religiøs forening (f.eks. Pinse­kirkens ungdoms­kor, Metodistkirkens spejdere, KFUM/K osv.)
# en ikke-religiøs forening (f.eks. Humanistisk Samfund eller Ateistisk Samfund)
Med til sociale arenaer hører også de steder, man kommer sammen med sin familie, samt bestemte mennesker, man møder i opvæksten ved dagligdags eller særlige begi­venheder: f.eks. bedste­forældrene, dåb, juleaften, konfir­mation eller nonfir­mation, forældrenes arbejds­pladser, for­ældrenes nære venner, skade­stuen, naboerne i opvækst­kvarteret, skole­kammerater, ferie i udlandet, sommerhus (som måske ligger i en anden egn af landet) osv.

I sammenhæng med socialisering er vedkommendes færden i sociale arenaer af stor betydning, for at et barn og en ung kan danne sin identitet og personlighed. Identitet handler bl.a. om, hvem man er, éns eget selvbillede samt andres opfattelse af én. Læs en definition af begrebet identitet.

SOCIALE ARENAER ER ifølge ERIK ERIKSONS teori særligt vigtige for unge i teenageårene (jfr. hans 5. psykosociale stadium), hvor unge ifølge ham kommer i en identitetskrise, og hvor de for alvor skal prøve at danne en identitets-helhed ud fra alle deres oplevelser og alle de roller, de har i Livet. Hvis dette ikke lykkes, vil unge udvikle en såkaldt "negativ identitet" eller "identitetsforvirring", mente Erikson. Læs mere herom i artiklen om identitet.

Begreber som gruppepres (engelsk "peer pressure") og mediepåvirkning er også yderst interessante i denne sammenhæng.

Færden i familiemæssige sammenhænge samt i de forskellige sociale arenaer er således - som en del af socialiseringen - vigtige faktorer for, at et barn og en ung kan danne sin identitet.

Læs mere om begrebet socialisering, som vi ofte anvender i psykologi, samfundsfag, historie og dansk.

Læs også om begrebet SUBKULTUR her.