Inklusion i samfundslivet

Formelt er grønlændere i Danmark inkluderede i det store fællesskab i kraft af deres statsborgerskab. Så snart de er i Danmark, har de som herboende danske statsborgere, stemmeret, værnepligt, og adgang til uddannelsesinstitutioner, uden at der stilles krav om sproglig formåen eller egenforsørgelse.

Mange grønlændere har erfaret, at det er mere krævende at opnå at blive socialt inkluderet i de nære betydningsbærende fællesskaber, altså at etablere tætte bånd til kolleger eller naboer. Det gør sig gældende, at det har overordentlig stor betydning for den menige danskers accept af grønlænderen, om han finder grønlænderens udtale af det danske sprog umiddelbart forståelig. Hvis ikke, kan det blive vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet,[1] og at knytte bånd til danskere i øvrigt. Også Simon Lynge peger i interviewet på s. 2, på manglende sprogfærdigheder som et problem for nytilflyttede grønlændere.

Inklusion findes på flere niveauer, når Europarådet i 2001 kritiserede Danmarks snævre fortolkning af `Rammekonventionen, om beskyttelse af mindretal` fordi den ikke tog højde for at beskytte grønlændere i Danmark som et nationalt mindretal,[2] er det udtryk for et ønske om at inklusion finder sted på internationalt niveau.[3] `Danmark arbejder med en dagsorden om inklusion, der er sat ved hjælp af fælles aftaler og konventioner vedtaget i FN.`[4]

Når grønlændere i Danmark mødes i de grønlandske huse til samvær omkring husflid og kaffemik, er det betydningsbærende sociale fællesskaber der udfolder sig, hvor deltagerne drager omsorg for hinanden. Det er inklusion som pædagogik udført i praksis.[5]

Simon Lynge siger i interviewet side 7, at langt de fleste grønlændere i Danmark trives godt hvor de befinder sig i Danmark. Det stemmer overens med at Lise Togeby skriver at mange Grønlændere er velintegrerede i det danske samfund, med ægtefælle børn og godt arbejde.[6] Det ser jeg som udtryk for at de har erfaret inklusion som handlemuligheder i deres livsforløb.[7]

---

[1] Posborg, S. (2000) S. 63 midt og nederst

[2] Togeby, L. (2002) s. 9

[3] Rex, H. og Andersen, M. (red.) (2009) s. 46

[4] Ibid. s. 47 og 46 fig. 1

[5] Ibid. s. 46, figur 1

[6] Togeby, L. (2002) s. 10

[7] Rex, H. og Andersen, M. (red.) (2009) s. 46 fig. 1