klade Simon Lynge

Huset her er indviet i 1976, der var et samlet sted nede hvor politistationen er nu, det første rigtige grønlænder hus startet i 1974, til at starte med var det et samlingssted for grønlænder her i Århus. Og opgaver de så udviklede sig siden hen, og i 1976 blev der så et kollegiet, for det gammel efg elever, som kom fra Grønland. kom fra Grønland. Det var sådan næsten som et almindelig hjem, forstanderen boet oven på, der blev lavet mad til dem også. Men tiderne skifter jo. Så i midten og slutningen af 80’er begyndte der at ske ændringer i de mønster for den som søgte uddannelse i DK fra Grønland, nu blev det så mere videregående uddannelser de søgte, end de håndværksmessede uddannelse som før,
OS. De er i Grønland nu de håndværksmessede uddannelser?
Simon: ja ja det er de, også der er der sket en udvikling inden for uddannelse, der er også kommet et Universet der oppe.
OS: er det kommet i Nuuk eller en anden by.
Simon. Ja det er så i Nuuk. Universitet er prima inden for det for admastrive og der er kommet højskole er så også kommet på. Alt det andet uddannelse skal vi så tage hernede, til eks. jura. Op i gennem tiden, skete der så en udvikling med alt det uddannelsen du kan i grønland, skal du tage deroppe. Her for to år siden, er der så åben op for at hvis du vil tage uddannelse her i Danmark, ja så kan det nu lade sig gøre. Så skal de søge på lige fod med dansker. Det gælder også de uddannelser som de kan tage på Grønland. Så som Pædagoguddannelsen, socialrådgiver M.M. det nå de også tage herned at tage istede for deroppe.
Men huset her er en selv ejet institution, vi har aftaler med Århus kommune, Grønlandsk selvstyrer og fra gammel dag en aftale med Århus Amt. Da amtet blev nedlagt, ja så overtog staten, aftalen for 4 år, men nu er det ved at være en fast aftale at staten betaler, ca. den ¼ del af driften her. Når jeg siger ¼ del, er det fordi at grønlandsk hjemme styre eller selvstyre som det kaldes nu, betaler ½ af driften her, drift giveren sidder så i huset bestyrelse, og de resterende for to foreninger, for de fast boende grønlændere og de studerende grønlænder. Så er der ansat en forstander der er så 3 afdelinger social afdeling hvor jeg sidder i (Simon Lynge), uddannelsesvejleder og kultur information og selvfølge admamistaion .
OS: det vil sige det også fungere som et kultur hus?
Simon: ja det gør det. Og med det føler der også opgaver med sig, eks. uddannelse vejleder, så er det prima for de grønlændere som har grønlandsk uddannelse støtte med sig, det skal dokumenters at de også føler uddannelsen,
Den uddannelsen støtte er lidt anderledes end den danske uddannelse støtten, de får 4700 om måned, derud over har de ret til medicin udgifter, hvis de har et varige behov for det, og de får en årlig rejse til grønland.
OS: sådan nået som medicin, tandlæger, har været gratis på Grønland?
Simon: ja men det føler så ikke med, ( lidt grin),
OS: er det så stadig gratis?
Simon: Ja og nej, der er ved at blive indført en bruger betaling,
OS: nået vi har tænkt meget over er sproget, på grønland, er grønlandsk hovedet sproget og dansk som andet sprog?
Simon: Der har været 3 perioder, indtil1979 der var første undervisning sprog dansk, de første 3 år var, først derefter fin man så grønlandsk, 1979 i forbindelse med grønlandsk hjemmestyrer laver man det så om, så grønlandsk er det første sprog og efter 3 klasse fik man så dansk, og i forbindelse med at man fik selvstyret sidste år, besluttet man så at grønlandsk er hoved sproget. det ligger så også i selvstyret bestemmelser, at grønlandsk er hovedet sproget. Det er også det admastrative sprog, men man side stiller det med det nordiske sprog, lige som vi gør det hernede.
I forhold til grønlænder i Danmark, grundloven siger ikke så meget om at det forsættes at grønlænder også kan tale dansk.
OS: vi har snakket om, om der var nået lovmæssigt krav om netop det?
Simon: nej det er der ikke, det er så også det at grønlænder støder på, når de så flytter hernede.
OS: så det kan være et problem?
Simon: ja som et problem.
OS: er der mange som har et mangelfuldt dansk sprog?
Simon: ja tak, jo det er der, det er jo det med bevægelse frihed, det er et problem hvis de flytter herned uden at kan sproget eller gøre sig forståelig på dansk.
OS: vi kan se der er mulighed for sprog undervisning, er det her i huset?
Simon: ja det kan de, men det er ikke her i huset, sprogundervisning for flygtning og indvandrer, det hedder en dansk undervisningen nu, den blev jo ændret i 1994 til at omfatte med flere, og med flere er altså grønlænder og dansker som har boet mange år i udlandet.
OS: så det er kursus som eks. AMU centre, hvor de møder andre folkeslag som også har behov for at lære dansk?
Simon: ja lige præcis, det gør de.
OS: men de lære dansk i skolen på Grønland?
Simon: ja. jeg startet i skolen som 7 år, det var det danske sprog som blev undervist i, de får dansk undervisning fra 3 klasse. Der havde vi så dansker til at undervise i regning og matematik og alt mulig andet og der var ikke nogle af os der forstod en døjt af det ;-) jeg var i 5 -6 klasse før jeg blev sådan bevist om det danske sprog. Hvor jeg så begyndte at bruge det danske sprog.
OS: så man lærte ikke så voldsom meget?
Simon: nej det kan man rolig sige,
OS da du rejste herned, kom du fordi du viste at du ville tage social rådgiver uddannelsen? eller er det kommet hen af vejen?
Simon: nej jeg havde en dansk lærer som fortalte mig i 9 klasse, at jeg havde to valg her i livet, den ene er at jeg kunne vælge at blive på Grønland og blive arbejdsløs eller tage til Danmark på efterskole og blive til nået. Og hvad vælger man så.
OS og Simon: vi snakket om at det var nået af en måde at få at hvide hvad valg man havde på Grønland.
Simon: jeg bliver så først rigtig bevist om hvilken uddannelse jeg vil tage som 18- 19 år. men finder så ud af at jeg ikke kan opfylde optagelse kraven, så jeg tager 10 klasse på voksen uddannelse, derefter over til THF og så den vej ind på social rådgiver uddannelsen.
OS: er en af årsagen til at grønlænder tager til Danmark, er det på grund af der ikke er arbejde.
Simon: ØØØØ det kommer vi lige tilbage til. ( GGGGG)
OS: dem som kommer for at tage uddannelse, kommer de med det formål at tage tilbage til grønland igen efter endt uddannelse, hvordan er dit indtryk af det?
Simon: den som kommer herned, hvor de har søgt uddannelse støtte i Grønland hjemmestyre/ selvstyre ved vi med 90 % sikkerhed, at de tager tilbage til Grønland. Og bruger deres uddannelsen deroppe. Så har vi så de resterne 10% som vælger at blive hernede, enten på grund af ægtefælle/samlever som stadig er i gang med studier, eller lige prøve at arbejde i Danmark. Inden for jura verden, er det meget anderledes at arbejde hernede end det er på grønland, så kan man lige bruge to år på arbejde, samtidige med man deltager alle de kursus som gør at man dygtiggøre sig.
Og af dem så afbryder uddannelser, de ligger helt oppe på 75%, når de så tager tilbage til Grønland. De sidste 25%(5% kan ikke høre hvad han siger) de prøver så igen,
OS: ved de tager tilbage, er det på grund af kultur chok? Grønland er jo meget anderledes end Danmark?
Simon: øøø det kommer an på hvor du kommer fra i Grønland, kommer du fra en byget i nord grønland, og begynder en uddannelse i Århus, så er det nået af et kultur chok. Bare antallet af mennesker møder her, kommer måske fra et sted med 250 mennesker og til en by med ca.300.000 mennesker, det er nået af en omvæltning, fra at kende alle og så til at ikke kende nogle. Også med det danske sprog som de snakket med på byget, er måske slet ikke forståelige her i Danmark.
OS: man kan ikke sige at dem som bliver i Danmark, har en svagere tilknytning til grønland?
Simon: Nej der er der ikke nået sammenhæng. I forhold til sådan noget, laver vi diverse kursus i det forløbende skole år, som lave opgaver både skriftlig og mundtlig på et niveau mede en masse inputning (indlæringer), så de kan klare sig nogle lunde.
OS: nu er der meget snak om social arv, dem som så kommer herned for at tage uddannelse, er det den fra resurse stærke familier? Som kommer fra familier som har styr på tilværelsen, for der er mange som har det svært i Grønland?
Simon: det er fuldstændig rigtig, i forhold til dem som er her for at tage videregående uddannelse,
Jaaaa første side af båndet er færdig…… så der mangler noget.
Ja det er dem som gennemfører uddannelsen. Generelt på Grønland ligger uddannelsen niveau på 45% er i gang med en ungdoms årgang og det er i forholdsvis meget lav. Når vi sammenligner med Danmark som ligger på 55- 60 %, det er så også det at folketinget (grønland) debattere om at den burde være nået højere, i hvert i forhold til danske unge.
OS: det er trivsel generelt, som det at komme ind i samfundet der er svært for dem?
Simon: joo så er det dem som er besætnings medlem på en trawler og begynder at tjene masse af penge. Og det er noget som lokket rigtig meget.
Men det er jo ikke alle sammen som bliver besætnings medlemmer, så er der nogle som ikke kan klare det, mange af de grundlæggende vilkår for at kunne gå i gang med en uddannelse er at de kommer fra en ordentlig familie relationer, den undervisning som bliver brugt er ikke optimalt, de seneste tal jeg så på mangle på lærer var på450 lærere, det er forholdsvis høj. Det er bare på folkeskolen.
OS: vi har læst i social pædagoger blad at Grønland har sat 25 millioner af til børn tryghed og trivsel , men der er mangel på Pædagoger?
Simon: ja det er sjovt nok, så har grønland nok en af de fleste uddannet social pædagoger, sammenlignet med Danmark, det der er interessant er at de finder andet arbejde,
OS: end pædagog arbejde?
Simon: ja end pædagog arbejde, mange bliver søger ansættelse i selvstyrer kontorer i kommuner, frem for at gå ud og arbejde blandt børnene og institutioner,
OS: hvad er årsagen til de gør det? Er det på grund af boliger da der står mange til rådighed for mennesker der kommer herop?
Simon: Prima inden for det offentlige at der følger bolig med, med minder at det er vikar arbejde så gør det ikke.
OS: det står i social pædagoger at der er ca. 2 pædagoger ud af 10 ansatte. Men der er et par enkelte børnehuse som er godt bemandet med pædagoger. Unicef hjælper de næste 5 år med 10 millioner, til at være med til at skabe trykke og sunde børn. men man skal vel også have baglandet med også, det er ikke kun børnene som skal hjælpes?
Simon: i social forskes institiuteter de ved at lave en trivsels undersøgelse blandt børn og unge, for i år, ud fra sidste år. Den viser at grønlandske børn klare sig okay, også socialt. Det er lidt mere forældre generationen som har sociale problemer, da mange af mødrene har været udsat for seksuelt misbrug (indsetes). Mens deres børn, der spurgte de direkte om deres børn var blevet misbrugt, så de svar skal tages med et gram salt, da man ikke kan stole på deres svar. For hvem vil fortælle det ved et direkte spørgsmål. Ca. 3 eller 4 % som svaret at det havde de, mens møderne var deres svar helt oppe på 14 %, det er mange.
Os: vi kan også læse at man vil til at se på at lave et fælles ansvar, Grønland har været et samfund hvor alle havde et ansvar i den byget, som man boet i. Så alle opdraget børnene og tog sig at det samfund som man levet i. de voksen kan måske ikke som ene person helt løfte den opgave selv og derfor vil man indfører det fælles ansvar igen. Da udvikling er sket over ca. 70 år, det har sikkert været nået af et chok for grønlænder.
Simon: Jo tak, men man skal lige have i mente, at Grønland først blev åben i 1953 i forbindelsen med grundlov sikring, der blev det besluttet at grønland skulle sammenlignes med et dansk samfund, og dertil høre så alt det udvikling med, industrialisering og større forældre ansvar. Osv. Osv. Op i gennem 60, 70, 80 ’en dynger man grønlænderen til med lovregler om det med at forældrene har større og større ansvar i forhold til børnene, det er stik modsat fra før 1953 hvor kulturen gik på at det var alle der havde et fælles ansvar omkring byget sociale liv og derunder også det at alle var en del af børenes opdragelse. Så man begyndte at lave institutioner og sådan noget og det var forældre som selv skulle hente børnene og der komme større og større krav til forældre om selv at tage et ansvar og det er også fint nok at de krav kom, men der kom et enorm armod ud af det, hvis vi bare tager min situation, jeg er fra 60’er og det var dengang der skete en masse og mine forældre var fra fisker/fanger samfund, godt nok fra byen af, her i Nuuk. Mine forældre sammen med det nærmate fra at min familie, tog sig af børne opdragelsen, til det med at de værsgo skulle stille op nede på fiskefabrikken næste morgen og arbejde der 50 timer, samtidig også skulle have det så godt som man nu også skulle have det. Både socialt materielt og alt mulig andet, det er der nogle der knækker filmen på,
OS: det er der ikke noget at sige til. Det fællesskab som var, var jo væk
Simon: nej det er det ikke, ja det var væk, det er også det man forsøger nu at optage igen i Grønland, men spørgsmålet er så om det ikke er forsendt. Ved at grønland åbner sig mere og mere ud mod verden.
Der er lidt snak om olie og undergrunden, hvor Simon siger, det kan være at grønlænder bliver mindretal i deres eget land.
OS: vi spurgte om det med at skyde en sæl og sælge det på noget grønlænder kalder brættet, vil grønlænder hellere handle på brættet end i KNI?
Simon: Processer Martin Haldan har lavet en undersøgelse om drift niveau i Grønland, sammen lignet med Danmark, der skal i tænke på at lønningerne er noget laver end i Danmark. Bare inden for pædagogerne er der en løn forskel på ca. 2000 til 3000 kr. men leve omkostninger er ca. 30 % højere sammenlignet med Danmark. Der hvor det er meget dyrere, er det grønlandske mad, de går heller i KNI og køber en kylling mix til 20 kr. end at gå på brætte oh give 50 kr. for sæl kød. Grønland er blevet moderne.
Nogle af dem der virkelig har magt er biologer, som undersøger rigtig meget på grønland.
Grønland er jo rigtig stort, en længde der går fra bjerge i nord Norge og til den nordlige del i Afrika og en brede som går fra England og et godt stykke indtil Polen. Der bor 56.000 mennesker på det store område, men der er kun ca. 25 % som er isfrit, Grønlænder har en leve omkoster Narak? 66.000kr og Nuuk 325.000. vi snakket om at det var en meget stor forskel, hvad mennesker har til rådighed. befolknings er Narak 800 og I Nuuk 15.000. I sisitamaitut (ØØØØ pokkers til navne). Har en befolkning på 6000 – 7000 og en indkomst på ca. 225.000 kr.
OS: priser på tøj og lindende, er det det samme som i Danmark?
Simon: ja
OS: så er der stort grundlag for at flytte til grønland?
Simon: ja så er vi tilbage ved antallet der flytter til Danmark og i hvilken årsag de gør det.
OS: vi så filmen teenagers drømme, hvor den unge pige siger, at hun vil være dansker. Undersiger de deres ophav, og er det nået de unge ofte ønsker, den unge pige var meget målrettet?
Simon: ja den unge pige var meget målrettet og altså jeg tror det er drømmen om at nå de sammen materielle vilkår som de danske har,
OS: ja hendes mål var at bo i et hus i København,
Simon: ja lige præcis og lige den film, har været meget omtalt i grønland, da det blev opfattet som om hun fra sagde sit ophav og at hun var grønlænder.
OS: så du mener ikke da skal opfattes som det. At hun fra vælger sin arv.
Simon: nej det mener jeg ikke man skal, jeg tror det var en måde at sige at hun også har de mål i livet. Det er ikke normalt at de unge fra vælger at være grønlænder,
OS: det vil sige de unge er stolte af at være grønlænder?
Simon: ja de er stolte af at være grønlænder.
Den side af at være stolte, har alle og især min forældre genration som er født i 1930’er og op efter, det ligger meget dybt i dem. Det er Danmark der har jer og derfor er i også dansker.
OS: der bliver ikke set ned på dem som tager til Danmark? Som eks. At de ikke vil grønland.
Simon: nej der er nogle der bliver set ned på, ikke nogle tvivl om det. Men det er meget meget få som bliver det.
OS: for at tage til Danmark på uddannelse?
Simon: der bor 14.600 der er født i Grønland pr. januar 2010. Og af dem er der knap 500 der får en uddannelse hernede, der er 200 som er på efterskole så er der lige omkring ?????? båndet sluttet